Vær med i vores fejring af IFD

Banner lavet af Ania, der fejrer International Fanworks Day med forskellige fanværker, inklusive cosplay, tekst og billedkunst.

Som vi nævnte i sidste måned, vil OTW (Organisationen for Transformative Værker) igen i år afholde arrangementer til ære for International Fanworks Day.

Den 15. februar vil vi fejre International Fanworks Day på tværs af tidszoner. Nedenfor kan du se en liste over de ting, som OTW sponsorerer, men vi vil gerne have dig til at fortælle os i kommentarerne, hvilke arrangementer og aktiviteter, du kender til, så vi kan promovere dem.

  1. Feedback-fest:

    Alle, der skaber og deler fanværker, elsker at høre fra de folk, der nyder dem, så vi afholder en Feedback-fest for at fejre de værker, vi elsker. Du kan deltage ved at efterlade en kommentar til vores indlæg om Feedback-festen med enten dine anbefalinger eller et link til et indlæg andetsteds med dine anbefalinger i perioden 10.-15. januar. Del, hvad du elsker ved fanværker, med os, mens du opfordrer andre til at efterlade feedback. Du kan være så heldig at vinde en gave!

  2. Korte fanværksudfordringer: Find din tablet, bærbar eller telefon, og skab et fanværk med følgende emne:

    Hvad er din yndlingskarakter – eller dit yndlingspar – kæmpe fans af? For eksempel:

    • Hvad sker der, når Hetalia’s Axis Powers og Allied Forces konkurrerer i The Elder Scrolls V: Skyrim?
    • Har Frøen Kermit nogensinde cosplayet som Yoda?
    • Hvad sker der, når the Avengers holder en pause fra borgerkrig og i stedet bruger en aften på at flippe ud over over Hamilton?

    Publicér dit haiku, drabble, drawble, korte film, audioværk eller andre formater d. 15. februar, og tag det med #IFDShare på tumblr, Facebook, Dreamwidth, eller hvor du ellers er fan. Og hvis du publicerer det på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), så tag det med International Fanworks Day 2016-tagget.

    Hold indholdet sobert, så giver vi dig måske en promovering!

  3. Hvad fanværker betyder for mig: I december udsendte vi en indkaldelse af essay-bidrag, der omhandler, hvad fanværker betyder for dig. Vi vil fra nu af og til d. 15. februar distribuere gæsteoplæg gennem OTW-nyhederne med nogle af disse bidrag. Hvis du missede din chance for at deltage, fungerer #IFDShare også på et meta-plan! Lad folk få din holdning at vide, og hjælp med at udbrede fejringen af International Fanworks Day.
  4. Fanaktivisme: OTW’s Juridiske komité har længe arbejdet på at beskytte fanværker. De har for nyligt bedt om historier fra fans verden over, der handler om, hvordan advarsler og nedtagelser påvirker fandom. Har du, eller nogen du kender, været offer for et krav om nedtagning? Hvad gjorde du ved det? Hvordan føltes det? Er et af dine egne fanværker blevet fjernet, eller er et værk, du elsker, blevet fjernet? Indsend venligst din information inden 28. februar. Hjælp OTW med at tilkendegøre over for regeringer rundt om i verden, at fanværker er vigtige for dig!
  5. Spil og Fanchat: Den 15. februar vil vi afholde en chat i OTW’s offentlige diskussionchat over alle tidszoner. Slut dig til os mellem 16.00 UTC d. 14. februar og 06.00 UTC d. 16. februar for at dele fanværker eller deltage i spil som trivia-konkurrencer eller Cards Against Humanity. Du kan endda være så heldig at vinde en præmie!

Nu hvor vi har vist dig vores, så vis du os din fandoms planer for IFD enten ved at kommentere her eller give os til link til dit indlæg fra et andet sted.

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.