Unit B, Twisted Sisterhood og Oz Magi flytter til AO3

Unit B, Twisted Sisterhood og Oz Magi, en gruppe af HBOs Oz-fanfictionarkiver, bliver importeret til Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

Disse arkiver importeres til AO3 på grund af deres alder. Noget indhold var hostet på Yahoo! Groups, hvilket nu er nedlagt. Andet indhold var hostet ved at bruge software, der nu er forældet og kan gå i stykker når som helst, uden nogen til at reparere det. Oz Magi gaveudvekslingssamlingen er allerede blevet flyttet til AO3, og vi vil nu importere dets tidligere værker, der var publiceret andetsteds. Vi vil gerne sikre, at Oz-fiktion forbliver tilgængeligt for alle, der vil læse det!

Formålet med Open Doors (Åbne Døre)-komitéens Online Archive Rescue Project (Redningsprojekt for Online Arkiver) er at hjælpe arkivers moderatorer med at indlemme fanværkerne fra disse arkiver til AO3. Åbne Døre samarbejder med moderatorer om at importere deres arkiver, når moderatorerne mangler midlerne, tiden eller andre ressourcer for at fortsætte med selvstændigt at vedligeholde deres arkiver. Det er ekstremt vigtigt for Åbne Døre, at vi samarbejder med moderatorer, der ønsker at importere deres arkiver, og at vi fuldstændigt krediterer skabere og giver dem så meget kontrol som muligt over deres fanværker.

Åbne Døre vil samarbejde med Trillingstar for at importere Unit B (inklusive Cellblock 5), Twisted Sisterhood (inklusive TSXF), og Oz Magi til separate, søgbare samlinger på AO3. For at bevare arkiverne i deres helhed, vil alt fanart og alle fanvidfiler, der i øjeblikket er at finde på arkiverne, blive hostet på OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) servere, og indlagt på deres egne værksider hos AO3.

Vi vil begynde at importere værkerne fra disse Oz-arkiver til AO3 efter maj. Det kan være, at importen ikke kommer til at ske i flere måneder eller endda år efter. Det afhænger af størrelsen og kompleksiteten af arkivet. Skabere er altid velkomne til at importere deres egne værker og tilføje dem til samlingerne i mellemtiden.

Hvad betyder dette for de skabere, der havde et eller flere værker på disse arkiver?

Vi sender en notifikation om importeringen til den mailadresse, som vi har på hver skaber. Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi på alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi tilføje den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en skaber, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det. Efter 30 dage vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på i Unit B og Magisamlingerne blive tilgængelige for alle besøgende. Dog vil værker fra Twisted Sisterhood forblive begrænsede, så det kun er brugere på AO3, der er logget ind, der kan tilgå dem. Når importen er færdig, vil vi herefter lukke Twisted Sisterhood- og Unit B-siderne permanent.

Kontakt Åbne Døre med dit/dine Unit B-, Twisted Sisterhood (TSXF)- og Oz Magi-pseudonym(er) og -e-mailadresse(r), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men har behov for, at notifikationen bliver sendt til en anden e-mail end den, du brugte på de originale arkiver.
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker.
  3. Du vil have mulighed for selv at importere dine værker (også hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have, at dine værker bliver flyttet til AO3, eller du IKKE vil have, at dine værker bliver føjet til samlingen.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dine værker på AO3, men gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Vær venlig at inkludere navnet på arkivet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du ikke længere har adgang til den mailkonto, der er tilknyttet din arkivkonto, kan du kontakte Åbne Døre, så hjælper vi dig. (Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det super; hvis ikke vil vi samarbejde med arkivmoderatoren om at bekræfte dine rettigheder til værkerne).

Se Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om,

Hvis du stadig har spørgsmål …

Hvis du har flere spørgsmål, kan du besøge vores Åbne Døre FAQ eller kontakte Åbne Døre-komitéen.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare historien om Oz’s Unit B, Twisted Sisterhood & TSXF og Magi på Fanlore. Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem!

Tjek den nye besøgsportal, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare disse Oz-arkiver!

– Åbne Døre-holdet og Trillingstar


Muligheden for at kommentere på dette indlæg vil blive deaktiveret efter 14 dage. Hvis du har spørgsmål, bekymringer eller kommentarer angående importen efter denne dato, kan du kontakte Åbne Døre.


OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTWs hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.

Open Doors

Comments are closed.