Turkfanfiction.net kommer til AO3

Turkfanfiction.net-arkivets header

Turkfanfiction.net, et tyrkisksproget multi-fandom arkiv med fanfiction og original fiktion, bliver importeret til Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

I ni år gjorde Turkfanfiction.net sit bedste for at samle alle tyrkiske fanfiction-forfattere og -læsere, samtidig med at de underviste og rådgav dem om fandomkultur. Nu er tiden kommet til større og bedre ting. Turkfanfiction.net mener, at den tyrkiske fandom er klar til at blive en del af en mere organiseret, international platform med et stærkt fundament og samtidig levere mere indhold til AO3. Turkfanfiction.net lukker, men dens ni år lange internethistorie vil blive bevaret gennem Åbne Døre-projektet, og samtidig vil nye tyrkiske forfattere og læsere blive opmuntret til at blive en del af AO3.

Open Doors (Åbne Døre) vil arbejde sammen med Glenien om at importere Turkfanfiction.net til en separat, søgbar samling på AO3. Med tiden vil links til den gamle side omdirigere til samlingen på AO3, så værkerne stadig kan findes gennem deres gamle URL’er.

Vi begynder at importere værker fra Turkfanfiction.net til AO3-samlingen efter oktober 2016.

Hvad betyder dette for ophavsmænd, der har værker på Turkfanfiction.net?

Alle værker, der er importeret på vegne af ophavsmanden, vil blive tillagt ophavsmandens navn i værkets byline eller resumé. Efterhånden som vi importerer værker, vil vi sende notifikationer til den e-mailadresse, der er forbundet med værket. Før vi importerer, vil vi gøre vores bedste for at tjekke AO3 for eksisterende kopier. Hvis vi finder en kopi, vil vi invitere den til samlingen i stedet for at importere den.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at kunne ses af AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du vil. 30 dage efter importeringen er færdiggjort, vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på, blive gjort tilgængelige for alle besøgende. Herefter sætter Åbne Døre-komitéen URL’erne op til at omdirigere, og siden bliver permanent lukket ned.

Kontakt venligst Åbne Døre med dit (dine) Turkfanfiction.net pseudonym(er) og e-mailadresse(r), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men vil have notifikationen sendt til en anden e-mail, end den du brugte på det oprindelige arkiv.
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker allerede.
  3. Du gerne vil importere dine værker selv (også hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have dine værker flyttet til AO3.
  5. Du gerne vil have os til at bevare dine værker på AO3, men gerne vil have os til at fjerne dit navn.
  6. Hvis du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Inkludér navnet på arkivet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at værkerne er dine, er det godt. Hvis du ikke har det, arbejder vi sammen med moderatoren om at bekræfte dine krav.

Se Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om at

Hvis du stadig har spørgsmål …

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du besøge Åbne Døre-FAQ’en, kontakte Åbne Døre-komitéen eller efterlade en kommentar på dette indlæg, og vi vil svare, så hurtigt vi kan.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare Turkfanfiction.nets historie på Fanlore. Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek den nye portal for besøgende, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare Turkfanfiction.net!

– Åbne Døre-holdet

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.