The Disney Kink Meme flytter til AO3!

The Disney Kink Meme, et Inspirations Meme fokuseret på animeret (og live-action) Disney film, bliver importeret til Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

The Disney Kink Meme var oprindeligt hosted på LiveJournal og er siden rykket til Dreamwidth. Deltagelse på Dreamwidth er dog faldet signifikant, så moderatorerne vil rykke inspirations-memet til et mere aktivt sted med bedre fremtidsudsigter.

Formålet med Open Doors (Åbne Døre)-komitéens Online Archive Rescue Project (Redningsprojekt for online arkiver) er at assistere arkivers moderatorer med at indlemme fanværker fra disse arkiver til AO3. Åbne Døre arbejder sammen med moderatorer om at importere deres arkiver, når moderatorne mangler midlerne, tiden eller andre ressourcer for at fortsætte med selvstændigt at vedligeholde deres arkiver. Det er ekstremt vigtigt for Åbne Døre, at vi samarbejder med moderatorer, der ønsker at importere deres arkiver, og at vi fuldt ud krediterer skabere og giver dem så meget kontrol som muligt over deres fanværker. Open Doors (Åbne Døre) vil arbejde sammen med krissielee og afterandalasia for at importere The Disney Kink Meme til separate, søgbare samlinger på AO3. For at bevare arkivet i sin helhed vil alle fanværker og uopfyldte inspirationer, der i øjeblikket er at finde på The Disney Kink Meme, blive hostet på OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) servere. Opfyldte inspirationer vil blive integreret på deres egne værksider hos AO3 og tilknyttet den inspiration, der lå til grund for værket.

Vi begynder at importere værker fra The Disney Kink Meme til AO3 efter oktober.

Hvad betyder dette for de skabere, der har et eller flere værker på The Disney Kink Meme?

De fleste inspirationer og fanværker blev udgivet anonymt på The Disney Kink Meme. Alle disse inspirationer og opfyldte fanværker vil blive importeret til AO3 ved brug af samlingens arkivkonto. Hvis en skaber har udgivet et værk uden at anonymisere det og har en e-mailadresse tillnyttet deres Dreamwidth eller LiveJournal profil, vil vi sende en notifikation om import til den e-mailadresse.

Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi på alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi invitere den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en selv-identificeret skaber, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Hvis du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det. Efter 30 dage vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på, blive tilgængelige for alle besøgende.

Kontakt Åbne Døre med dit (dine) LiveJournal eller Dreamwidth -pseudonym(er) og -e-mailadresse(r), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men har behov for, at notifikationen bliver sendt til en anden e-mail end den, du brugte på det originale arkiv.
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker.
  3. Du vil have mulighed for selv at importere dine værker (også hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have, at dine værker bliver flyttet til AO3.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dine værker på AO3, men gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Vær venlig at inkludere navnet på arkivet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du ikke længere har adgang til den mailkonto, der er tilknyttet din LiveJournal eller Dreamwidth -konto, kan du kontakte Åbne Døre, så hjælper vi dig. (Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det super; hvis ikke, vil vi samarbejde med The Disney Kink Meme-moderatorerne om at bekræfte dine rettigheder til værkerne.)

Se venligst Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om,

Hvis du stadig har spørgsmål …

Hvis du har flere spørgsmål, kan du besøge vores Åbne Døre FAQ eller kontakte Åbne Døre-komitéen.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare The Disney Kink Memes historie på Fanlore. Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek den nye besøgsportal, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare The Disney Kink Meme!

– Åbne Døre-holdet, krissielee og afterandalasia


OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.

Open Doors

Comments are closed.