Test Suite of Fair Use Vids (Eksempler på ‘Fair Use’-videoer)

Eksemplerne herunder tilbydes til støtte for Electronic Frontier Foundations (EFF) forslag til fornyelse af DCMA-fritagelsen for ikke-kommercielle videoskabere, såsom viddere. Bemærk, at disse videoer er blevet komprimeret til streaming til fordel for almindelige seere. Disse videoer er lavet til at blive vist på det store lærred og/eller blive downloadet af deres seere

2. august 2012. OTW (Organisationen for Transformative Værker) svarer på bilag præsenteret af DVD CCA: Læs vores svar og se OTW’s eget sæt bilag i vores andet Billedgalleri.

4.juni 2012. Francesca Coppa, Rebecca Tushnet og Tisha Turk vidner i høringer i Library of Congress (Kongresbiblioteket): Turk præsenterer bilagene fra vores Billedgalleri.

2. marts 2012. Rachael Vaughn og Rebecca Tushnet indsender en kommentar på vegne af OTW (PDF). EFF indsendte også deres egen kommentar (PDF) til støtte for flere fritagelser, inklusive fritagelsen for ikke-kommercielle remixere.

1. december 2011. Rebecca Tushnet, Rachael Vaughn og Francesca Coppa samarbejdede med EFF om at fremsætte et forslag til at fornye og udvide DCMA-fritagelsen for ikke-kommercielle remixere (PDF).

26 July 2010. Det amerikanske Library of Congess offentliggjorde en afgørelse til fordel for DCMA-fritagelserne. OTW udsendte en pressemeddelelse som svar på afgørelsen.

2. december 2008. OTW indsendte en kommentar til støtte for EFF’s forslag til en DMCA-fritagelse, der tillader ekstraktionen af klip fra en DVD til brug i ikke-kommercielle remix-videoer, såsom fanvids, som hører under ‘fair use’ (PDF, eller se som HTML). Electronic Frontier Foundations kommentar kan også downloades eller ses som HTML.

For mere om vores løbende kamp med DCMA kan du se vores side for Legal Advocacy (Juridisk Rådgivning).

OTW mener, at ikke-kommercielle værker, der kreativt bruger eksisterende ophavsretligt beskyttet materiale, såsom fanvids, er transformative, og at transformative værker er lovlige under den amerikanske lov om ophavsret.


Viddere har brug for kildeoptagelser i høj kvalitet for at kunne transformere teksten

Viddere manipulerer typisk videooptagelser på flere måder: De kan sætte farten op eller ned, ændre farver, beskære og zoome, benytte en række effekter, ændre fokus. De søger konsekvent optagelser med højst mulig kvalitet, da de ved, at disse transformeringer har en visuel omkostning: Hvis man starter med dårlige optagelser, kan videoen ende med at være umulig at holde ud at se.

Herunder findes en to minutter lang video med delt skærm lavet af vidder og medlem af Fanvideo og Multimediekomitéen, Tisha Turk. Den venstre halvdel var kopieret, mens den højre halvdel var filmet. Optagelsen er kun manipuleret på én simpel måde — farten blev sat ned, en almindelig teknik, som en hvilken som helst vidder kan bruge — og den filmede optagelses pixelering og dårlige kvalitet er straks tydelig. Det er usandsynligt, at optagelsen ville kunne nydes, efter yderligere effekter blev tilføjet. Som viddere ofte siger: “skrald ind, skrald ud.”

Gå til Billedgalleri 1 og Billedgalleri 2 for at se en række billeder, som side om side demonstrerer kvalitetsforskellen mellem kopierede og filmede kilder.

Vidding er en legitim artistisk og kulturelt værdifuld beskæftigelse, der repræsenterer et etableret og voksende fællesskab.

Women’s Work, af Sisabet og Luminosity

Vids remixer kildematerialet på en sådan måde, at der fremsættes et nyt narrativ, som typisk kommenterer på eller kritiserer denne kilde. Den omdiskuterede vid “Women’s Work”, af Sisabet og Luminosity, er baseret på Supernatural, en TV-serie om to spøgelsesjægende brødre. Denne vid indeholder dog knap nok et glimt af hovedpersonerne; i stedet klipper den billeder sammen af kvinder fra utallige episoder af showet, kvinder som kun er vist på erotisk vis, lidende eller dæmoniseret. En kommentator beskrev den som “en doktorafhandling om kvindehad i simple, ureflekterede historiestrukturer … videoen demonstrerer udtrykkeligt og intuitivt, hvordan mange af historierne, vi kender og genfortæller, er afhænginge af kvinders lidelse.” “Women’s Work” var medtaget i New York Magazine, og Luminositys vid “Vogue” blev beskrevet som “årets bedste fanvideo” in 2007.

The Price, af Things With Wings

“The Price” er en vid, som handler om “manpain” — et ord opfundet af fans til at beskrive fremstillingen af “overdreven, selvcentreret mandlig ængstelse.” Manpain forlanger, at publikum identificerer sig med en mandlig protagonists overdrevne lidelse, i stedet for de faktiske ofre for smerte eller vold. I denne slags historier bliver ofrene — typisk kvinder — vist som betydningsløse i narrativet, eller som Things With Wings siger det, “manpain handler om kameraet — hvem får et nærbillede, når der sker noget dårligt?” Things With Wings forklarer yderligere, at hun “var nødt til at udtrykke den frustration, jeg føler, både over disse gamle tropers latterlige/forfærdelige natur OG den helt igennem forudsigelige (og ofte problematiske) omfattende fanreaktion til disse troper …” Videoen er både en kritik af massemediers brug af manpain, samt også en kritik af fanfællesskabets omfavnelse af disse mandlige karakterer og deres lidelse.

Vidding promoverer både teknisk evne og kreativitet.

This Is How It Works, af Lim

“This is How it Works” er udarbejdet nærmest billede-for-billede fra kildeoptagelser, taget fra TV-serien Stargate Atlantis, og ikke blot klippet om, men også visuelt omarbejdet ved at bruge billedredigeringssoftware. En løbende animation af numre bliver genereret af baggrundsmusikkens rytme, hvilket er en del af videoens budskab om karakteren Rodney McKays dobbelte natur, en videnskabsmand som gerne ville have været musiker. Efter at have delt videoen skrev Lim omfattende noter om sin proces, hvor hun udpenslede trin-for-trin, hvordan hun skabte effekterne. “This is How it Works” udviser ikke blot tekniske evner, men også artistisk sensitivitet. En af Lims andre vids, “Us”, er på nuværende tidspunkt på en udstilling, Mediated, på California Museum of Photography.

Piece of Me, af Obsessive24

“Piece of Me” kombinerer bevidst og på artistisk vis glansfulde DVD-optagelser fra Britney Spears’ videoer og andre, mere grynede billeder af sangerinden (fotografier fra sensationspressen og bevidst grynet video fra YouTube) for at vise kontrasten mellem sangerindens fremviste selvopfattelse og det mere sørgelige narrativ om udnyttelse, vareliggørelse og sammenbrud afsløret af sensationspressen. Sangen “Piece of Me”, som er Spears’ egen, skal forstås som en udfordring til kamp: “You want a piece of me?” Obsessive24 viser dog ordenes skjulte betydning, som antyder volden ved at blive revet fra hinanden. Resultatet er en næsten klassisk tragisk fortælling, hvori Spears bliver hakket på af gribbe: sin familie, Hollywood, medierne og os, det forbrugende publikum.

Vids er en form for legitim og rettidig kulturel kritik.

Handlebars, af Seah og Margie

Seah og Margies “Handlebars” er en undersøgelse af Doktorens karakter i Doctor Who, såvel som en mere generel kommentar på magt og ansvar. Videoen begynder med billeder, der illustrerer Doktorens finurlige natur, og skrider frem gennem de mere farlige aspekter af hans eventyr, såvel som hans mindre magtdemonstrationer, og ender til sidst med billeder af hans vold og ødelæggelse (i en højere sags tjeneste). Doktoren er helten i sin eponyme TV-serie. Videoen fungerer som en effektiv kritik af seriens moralske blinde vinkler ved at rekontekstualisere hændelser, som seere allerede har set. Videoen, hvori Doktorens handlinger komprimeres til de mest relevante og betydningsfulde billeder, udtrykker intuitivt dens kritik af karakteren, især i sammenhæng med sangens tekst: “My cause is noble / my power is pure … And I can do anything with no permission … I can end the planet in a holocaust.”

Buffy Vs. Edward, af Jonathan McIntosh

I Jonathan McIntoshs politiske remixvideo “Buffy Vs. Edward” møder den stalkende mandlige vampyr fra Twilight-serien det feministiske ikon Buffy, Vampyrernes Skræk. Denne remix fra 2009 fik mere end 4 millioner visninger og er blevet oversat til mere end 30 sprog. Den blev også dækkert af flere store medieplatforme, såsom NPR, LA Times, cite>Boston Globe og Salon.com. McIntosh brugte mange forskellige slags optagelser i sin remix, bl.a. ikke kun standard DVD-kopiering, men også højopløsningsoptagelser, som var store nok til at lade ham klippe andre karakterer ud af billedet (for bedre at kunne konstruere et nyt narrativ). McIntosh har siden da skabt “Right Wing Radio Duck”, et stort viralt hit, hvori Anders And lytter til radiovært Glenn Beck og slutter sig til Tea Party-bevægelsen med sørgelige resultater, og “Too Many Dicks on The Daily Show”, som kritiserer Jon Stewarts mandsdominerede forfatterrum.

It Depends On What You Pay, af Gianduja Kiss

Gianduja Kiss’ vid fra 2009 “It Depends on What You Pay” kritiserer den nye TV-serie Dollhouse, en science fiction-serie hvori en virksomhed sletter individers hukommelser (“Dukker”), erstatter dem med nye speciallavede personligheder og lejer dem ud til personlig, ofte seksuel, brug. Selvom det var meningen, at det skulle være en ubehagelig og dystopisk præmis, følte mange kvindelige fans, at serien ikke lod til at forstå fuldt ud, at det handlede om voldtægt — at sletning af hukommelse repræsenterer et fundamentalt mangel på samtykke — og at voldtægt ikke er et rart emne for mange kvindelige fans. Ved at remixe serien til en munter sang om voldtægt, klippet fra The Fantasticks (som selv er et eksempel på noget, som engang var anset som underholdende, men nu anses som stødende), gav Gianduja Kiss sit besyv med i en diskussion, der spændte fra både blogsfæren og traditionelle medier, hvor hun effektivt fremlagde sin pointe gennem multimedie: Efter at have set videoen bemærkede en feministisk blogger, at “voldtægtsscenerne i Dollhouse er sjældent skudt som voldtægter, men festscener, sport-knald, ‘elskov’ … Fanvideoen er nødt til at vise afskyeligheden af, hvad der foregår … fordi uden for konteksten af seriens præmis er der intet i de fleste af disse scener, der skal få seeren til at tolke scenen foran dem som noget som helst andet, end hvad det ser ud til.” For at kunne give sit besyv med i denne diskussion, mens den var i gang, var Gianduja Kiss nødt til at skabe videoen med Amazon Unbox-optagelser, da DVD-optagelser ikke var tilgængelige på tidspunktet.

Vids foreslår alternative fortolkninger og realiteter.

Closer, af T. Jonesy og Killa

“Closer” er en Star Trek-vid, som viser voldelige sammenstød mellem karaktererne Kirk og Spock i et erotisk lys. Som Henry Jenkins pointerede i sin diskussion af “Closer” i Hvordan man ser en fanvid: “Sådanne værker fortolker helt sikkert den originale serie, men ikke på en måde, som ville blive genkendt af de fleste litteraturlærere. De prøver ikke blot at finde ud af, hvad de oprindelige producere mente. De forsøger at lege med idéen om hypoteser, gribe “hvad-nu-hvis”-spørgsmål an, samt foreslå alternative realiteter.” Åbningstitlen til “Closer” spørger også, “Hvad hvis de ikke havde nået til Vulcan i tide?”, før der skabes et opdigtet scenarie som svar på dette spørgsmål. Det er en foruroligende vid for mange fans, men det er også meningen. Den tegner paralleller mellem voldtægt og krænkelsen af tankelæsning, og afspejler også nogle af de mere kontroversielle emner i fortællingen, som fans i årtier har skrevet om Star Trek-episoden “Amok Time”.

’White’ and Nerdy, af talitha78

Vidder talitha78’s “‘White’ and Nerdy” svarer på en række online debatter om race i popkultur ved at skabe en vid, der fokuserer på Gus, en afroamerikansk karakter i TV-serien Psych. talitha78 forklarer, “at sætte dette sammen blev en måde at arbejde igennem mine problemer med [fandebatter om race kendt som] RaceFail 2009. Ligesom Gus er jeg en farvet person, som også er en nørd i et samfund, hvor nørdhed ofte er set som ‘hvid’. Med denne vid ville jeg gerne undergrave den stereotyp …” “‘White’ and Nerdy” gør på denne måde racemæssig usynlighed synlig og viser, hvordan sorte nørder bliver overset, fordi de ikke passer ind i stereotyper om sorthed eller nørdkultur.

The Test, af here’s luck

“The Test” kombinerer klip fra de nye Star Trek-film fra 2009 med klip fra den originale Star Trek-serie for at visualisere en historie, som allerede var veletableret i fanfiktion på tidspunktet: I den nye film, mens Spock Prime overførte minder om Romulus’ ødelæggelse til Kirk, overførte han også utilsigtet minder om hændelser fra den originale serie, inklusiv minder om seksuel tiltrækning eller et forhold mellem sig selv og Kirk fra sin egen tidslinje. Vidderen here’s luck bruger special effects til at signalere forskellen mellem aktuelle hændelser og minder, som antyder, at billederne fra den originale serie kommer igennem uklare og muligvis utilsigtet, for at etablere romantiske og seksuelle overtoner i disse billeder, og for at konstruere et narrativ, hvori Spock Primes minder bløder over i Kirks bevidsthed i resten af 2009-filmen. (Læs flere kommentarer om videoen.)