Meddelelse: OTW indsender kommentar til den sydafrikanske regering

Spotlight på juridiske emner

OTW (Organisationen for Transformative Værker) støtter love, der beskytter fair use og fair dealing—den betegnelse, der bruges i mange lande—i hele verden. Lige nu arbejder Sydafrika på at reformere og opdatere sin copyright-lov og har foreslået at tilføje fair use som erstatning for snævre og forældede undtagelser i deres copyright-lov. OTW erkender vigtigheden i at reformere copyright-love i hele verden og indsendte derfor en kommentar, som støtter Sydafrikas tilføjelse af en fair use-standard, og som argumenterer imod at indføre regler, der ville forhindre fanvideoskabere fra at undgå kopieringsbeskyttelser, som rettighedshavere prøver at bruge for at forhindre fair use.

Som OTW sagde i sin kommentar, mener vi, at det er afgørende “at gøre regeringen opmærksom på værdien og vigtigheden af ikke-kommercielle remix-fællesskaber og det, de skaber i Sydafrika og andre steder. Empirisk research viser, at remix-kultur er et globalt fænomen med tilsvarende karakteristika i hele verden”.

Læs OTWs kommentar her.

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.

Spotlight på TWC: Fejring af den 20. udgave

Spotlight på TWC

Denne måned fejrer OTW (Organisationen for Transformative Værker) Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer), som er OTW’s internationale, fagfællebedømte, online tidsskrift, der forkuserer på mediestudier, og som lige har udgivet deres 20. udgave. Glem ikke at møde op d. 19. september til vores live chat.

I dag vil vi grave dybere ned i TWC’s historie. Paul Booth og Lucy Bennett er TWC skribenter, som ofte fagfællebedømmer for tidsskriftet, og som har været gæsteredaktører på en udgave sammen; Paul er også medlem af TWC’s lederpanel. Amanda Odom er en skribent, som har skrevet to Symposium artikler. De har alle tre været villige til at besvare nogle spørgsmål om deres oplevelse med tidsskriftet og inden for feltet fanstudier.

Tidsskriftets 20. udgave er en stor milepæl. Der er gået 7 år siden 1. udgave blev udgivet. Er du overrasket over, at TWC stadig er aktiv?

Paul: Jeg er overhovedet ikke overrasket over Transformative Works and Cultures’ succes. Lige siden dets første nummer har det udsendt videnskabelige studier fulde af kvalitet og grundig akademisk arbejde, som har været en velsignelse for fanstudier (og fandom i al almindelighed). Jeg ved, at åben publicering – det vil sige publicering, der ikke foregår bag en betalingsmur og forældede former for indspiste studier – bliver af mange anset for at være mindre værd i akademiske kredse, men TWC har om noget bevist det stik modsatte. Ved at publicere i en stilart, der efterligner fans, og ved at lære fra tidsskriftet, har TWC gjort fanstudier mere tilgængelige for akademikere og fans (og for aca-fans, fanakademikere, fanforskere, forskerfans eller andre titler, som passer til dem!). Fanstudier er vokset som et felt netop på grund af denne tilgængelighed – ved at tilbyde indsigtsfulde og solide artikler til folk, der ikke normalt ser sig selv som en del af “fanstudiernes” akademiske disciplin, har TWC faktisk åbnet op for, hvad det vil sige at være akademiker, og hvad det vil sige at udføre akademisk arbejde i det 21. århundrede.
Transformative Værker og Kulturer har i sandhed udvidet feltet og lader mange folk få adgang til emner, som de måske aldrig har haft muligheden for før. De skal på deres jubilæum roses for deres vigtige arbejde! Vi trives alle på grund af TWC.

Lucy: Overhovedet ikke! Jeg synes, at tidsskriftet er et åbenlyst bevis på feltets dynamik. Jeg synes, at fanstudier er nået til et meget spændende sted i dets udvikling – nye forskere dukker op, og vigtigt er det, at feltet er begyndt at blive mere selvreflekterende ved at finde frem til hullerne og de manglende oplysninger, så vi på den måde kan gøres opmærksomme på dem. Strømmen af konferencer dette år (PCA [Popular Culture Association conference], SCMS [Society for Cinema and Media Studies conference], FSN [Fan Studies Network conference]) og dialogen, som flød mellem dem, demonstrerer den energi, der er ved at bliver bygget op. Jeg synes, at TWC har udviklet sig i overensstemmelse med dette og har produceret fantastiske emner sammen med rettidige og vigtige specialudgaver. Denne opbakning for især specialudgaver, føler jeg, har styrket energien og retningen i tidsskriftet sammen med dens fokus på beskyttelse af fanaktivitet og fankilder – en ekstremt afgørende faktor inden for fandom forskning.

At være en udgivelse med fri tilgængelighed er også meget vigtigt i det nuværende, akademiske klima, da det gør emnet mere tilgængeligt for en bredere læsekreds. Jeg tror, at det er en ekstremt værdifuld fordel for tidsskriftet.

Jeg vil også pointere – jeg tror også, at TWC’s succes er blevet hjulpet på vej af de meget hjælpsomme redigeringspraksisser fra Kristina og Karen. Som skribent og gæsteredaktør kan jeg se, hvor værdifuld deres rådgivning er gennem processen. Deres opbakning og støtte til nye og til etablerede skribenter er kernen i TWC.

Så alt i alt er jeg overhovedet ikke overrasket over, at TWC stadig er aktiv. Da jeg læste de tidligere numre, havde jeg store forhåbninger til tidsskriftet, og jeg er meget glad for den måde, hvorpå det blev udviklet, og hvordan det har overgået mine tidligere forventninger.

Amanda: Jeg ville være meget overrasket, hvis det ikke var aktivt længere. Film-, tegneserie- og spilindustrien (bare for at nævne nogle få) har mere end nogensinde taget fankulturen til sig. Vi kan se dette i de typer film, der har solgt flest billetter over de sidste år (heriblandt The Dark Knight, The Avengers, The Hunger Games, Harry Potter-serien). Vi kan se på fansenes yndlingsinstruktører som Joss Whedon og James Gunn (der selv startede ud med at arbejde med en gammel fandom-favorit, Troma-gruppen), hvem der har givet ressourcerne til indspilningen af disse topsælgende film. Vi kan se dette i øgningen af “mainstream” skribenter, der startede ud med, og fortsætter med, at være fanfiction-skribenter. Faktisk overvejer mange ikke-akademiske tidsskrifter den rolle, som fanfiction har fået i moderne medier (The Washington Post, Wired og Entertainment Weekly har alle haft artikler om dette i det sidste år). Det faktum, at Alternativ Univers (AU)-manuskripter bliver mere og mere populære (f.eks. Star Wars og Once Upon a Time) er en anden indikation om kanonteksters fluiditet.

Hvad med romaner som Grey og Twilight, genbearbejdningen af Star Trek og Star Wars, samt den nye prestige, der ligger i konventioner som SDCC og NYCC? I de seneste år har man set et mere udbredt fokus på transformative værker og fanfællesskaber i mainstream-medier. Har du set en sammenhæng mellem dette og en øgning i antallet og i variationen af de artikler, der indsendes?

Paul: Jeg må indrømme, at selvom fandom i sig selv er ved at blive en mere mainstream form for identitet – flere folk identificerer sig selv som fans, og flere folk er stolte af denne fanidentitet – så har jeg ikke set en øgning i antallet og variationen af artiklerne, der indsendes. Selvfølgelig ser jeg kun en lille procentdel af artiklerne – bare dem som jeg bliver bedt om at evaluere og dem, der hører til i min specialudgave – så jeg har ikke et billede af alle indlæggene. De afhandlinger og artikler, som bliver publiceret i dag, har en lige så høj kvalitet som dem fra 2008, og især de almindelige udgaver repræsenterer en bred variation af indhold omhandlende transformative værker. Tværtimod ser jeg oftere i fanstudier en kritik og genlæsning af denne mainstream fortælling. Skribenter som Kristina Busse, Matt Hills og Suzanne Scott er med til at komplicere denne “mainstream” identitet og viser, at kun bestemte identiteter er ved at blive mainstream, og at kun bestemte typer fandoms bliver ophøjet. Selvom vi måske er ovre den dikotomiske opfattelse af, at “sportfans er normale, mens mediefans er fremmedgjorte”, mener jeg, at der stadig er lang vej endnu, før mediefans (især ikke-hvide, kvinder, transformative fans) bliver anset som værende på lige fod med andre typer fans.

Lucy: Jeg tror, at dette mere udbredte fokus på fandom til en vis grad har tiltrukket flere forskere til fanstudier sådan generelt og derfor til tidsskriftet. Det er svært for mig at måle det i forbindelse med de overordnede indlæg, men som en læser og kritiker af TWC har jeg observeret en bredere vifte af materiale, der bliver undersøgt og udgivet. Jeg synes, at TWC har afspejlet denne energi rigtig godt, men det har det altid gjort lige siden dets første numre.

Amanda: Problemstillingerne fra tidligere tidsskrifter bliver ved med at være lige så vigtige og relevante i dag, som da de blev skrevet. Når jeg ser tilbage på det første nummer, bemærker jeg f.eks., at der var en artikel om “Participatory democracy and Hillary Clinton’s marginalized fandom.”

Interessant nok er artiklen “’Once more a kingly quest’: Fan games and the classic adventure genre” fra 2009 endnu mere relevant, da King’s Quest-serien udkommer med et nyt spil. Både Gabriel Knight og Grim Fandango har lavet jubilæumsudgaver, og mange retro- og småspilsvirksomheder går til Kickstarter og andre crowdfunded kampagner for at gøre fan- og skaberdrømme til virkelighed.

Definitionen på fandom er forskellig. Tidsskriftet omfavner stadigvæk denne forskelligartethed ved at diskutere musik, sport, romaner, tegneserier, film og spil, og på en måde har den udforsket historie, analyseret fremtidige trends og iagttaget fandom “i aktion” ved at udforske aktuelle konventioner og grupper. Temaer om oplevelsen ved den direkte deltagelse, om problemstillingen ved ejerskab (af kroppe, af tekst) og om fandoms sociale fællesskab er blevet forfinet i det mainstreame. I takt med at fandeltagelsen fortsætter med at udvikle sig, har tidsskriftet været i stand til at analysere mange af feltets mikro- og makroelementer.

Hvis du tager dine kritikerbriller på, kan du så fortælle os, hvad der er særligt ved et bestemt indlæg, der ikke blot fanger din interesse, men også passer særligt godt til at bliver publiceret i tidsskriftet?

Paul: For mig er de mest interessante indlæg dem, der tager mig i nye retninger inden for fanstudier. Jeg tror, at styrken i tidsskrifter som Transformative Works and Cultures ligger i det langsigtede arbejde, der bliver gjort i tidsskriftet. Det skubber feltet i nye retninger. Et indlæg, som vi skal kunne publicere, er nødt til at være baseret i litteraturen, men ikke være så afhængig af den, at den bare gentager, hvad man allerede har fundet frem til. Det skal også demonstrere, at skribenten har gjort hans/hendes hjemmearbejde, og at han/hun kender nøgleordene inden for sit felt. Som felt har vi bevæget os videre fra bare “Jenkins 1992” (selvom den selvfølgelig stadig er vigtig!): En så stor mængde forskning i fanstudier er blevet udgivet blot i de sidste 10 år, at det er vigtigt at anerkende de væsentlige ændringerne inden for fagområdet. Selvfølgelig er det også behjælpeligt, at feltet ikke er så stort, at dette bliver en umulig opgave! Det vigtigste for mig er altid at finde originale argumenter. Jeg elsker at forske og holde mig forest i feltet – at vide, hvad der er på vej, giver mig et sus.

Lucy: Personligt er der et hav af områder, som kan begejstre mig nok til en potentiel TWC artikel. Dette kan være et dristigt forsøg på en metode, et stærkt argument eller bare en udforskning af et område, som ikke før er blevet undersøgt i så stort et omfang. Studier, der omfavner litteratur, som bevæger sig videre fra det normale perspektiv, kan også have sin charme. Jeg har bemærket, at vægten på transformative fremgangsmåder kan tiltrække nogle dynamiske studier, og dem, som afdækker nye, eller ihvertfald minimalt undersøgte områder, kan virkelig få min opmærksomhed fra begyndelsen.

Amanda: Enhver tekst, der kan etablere et element af relevans til det større billede, kan bruges. Inden for fanstudier elsker jeg at undersøge forbindelserne mellem en specifik tekst og en større genre, mellem en genre og en læserkreds og mellem en læserkreds og et fællesskab.

Kan du fortælle os lidt om præproduktionens redigeringsproces? Arbejder redaktionsholdet hånd i hånd med skribenterne? Ændrer en artikel sig generelt meget fra indsending til publicering?

Paul: Jeg kan kun tale ud for mine egne erfaringer med tidsskriftet: Artiklerne, som jeg har publiceret, og de specialudgaver, som Lucy og jeg har sammensat. Generelt varierer mængden af ændringer i en artikel sig fra, hvad der blev indsendt, til hvilke justeringer, der er nødvendige. Justeringer i indhold, der sker gennem fagfællebedømmelse, kan enten være omfattende eller mindre; det afhænger af, hvor solid artiklen er ved dens første indsendelse. Den første artikel, som jeg indsendte til tidsskriftet (til udgave 9, “Fan/Remix Video”) var meget anderledes, end hvad der i sidste ende blev publiceret på grund af den udsøgte fagfællebedømmelse. Jeg fik enestående feedback, som hjalp artiklen til at blive endnu stærkere – men gennem processen ændrede den sig meget! Den anden artikel, som jeg har publiceret i udgave 18, krævede ikke lige så mange justeringer af indholdet. (Dette er ikke en kommentar til fagfællebedømmerne eller redaktørerne, som konsekvent er gode; det er bare en refleksion over de forskellige artikler, der er blevet skrevet i forskellige perioder af min karriere). Begge artikler var anderledes, da de blev publiceret, end da vi indsendte dem – anderledes og betydeligt bedre! Dette er en af grundene til, at jeg virkelig holder af at fagfællebedømme artikler: Jeg synes, at mit eget skriveri har nydt så godt af den fagfællebedømmelse, som jeg har modtaget både i TWC og i mange af de andre tidsskrifter, som jeg har publiceret for, at jeg prøver at gengælde med kvalitetsfeedback.

At publicere en specialudgave har selvfølgelig sine egne udfordringer og glæder – både Lucy og jeg arbejder tættere med redaktørerne for at give skribenterne feedback. Jeg var i stand til at følge udgavens redigeringsproces tættere, og jeg var meget imponeret over kvaliteten af udgavens redigeringer. Det skete altid, at Lucy, mig og skribenten til artiklen ville læse artiklen igennem flere gange, synes at den var perfekt for så at modtage et papir med en masse røde markeringer! Redaktørens arbejde foregår ofte uden anerkendelse, men man lægger altid mærke til deres arbejde – eller rettere, du lægger aldrig mærke til det, fordi de er så gode.

Lucy: Redaktionen på TWC er grundige med deres vejledning og hjælp, hvilket er en utrolig værdifuld del af processen. Den gæsteredigering og -publicering, som jeg har stået for, har altid været utrolig problemfri, hovedsageligt fordi redaktionen arbejder hånd i hånd med gæsteredaktørerne. Selvfølgelig kan en artikel ændre sig meget gennem processen, men det varierer fra artikel til artikel. Fagfællebedømmelsen på TWC, som jeg de sidste år har været involveret i som kritiker, er altid konstruktiv med den feedback, som er skabt til at hjælpe skribenten med at gøre deres artikel så stærk og robust som overhovedet muligt.

En ting, som skribenter ofte overser er at smedje og udtrykkeligt fremhæve et argument i introduktionen, som udfolder sig gennem artiklen, eller de udelader et solidt metodeafsnit – en betydelig udeladelse, da tidsskriftet lægger vægt på vigtigheden i at forklare sin metode, især hvis fankilder er involveret. At se transformationen, der kan forekomme, når dette bliver revideret, er en fantastisk oplevelse. Andre artikler har måske brug for mindre rettelser, men jeg vil sige ud fra min erfaring, at meget få artikler lider skade af nogle få kommentarer og forslag fra TWC’s fagfællebedømmelsesproces.

Amanda: Ud fra min erfaring som redaktør og skribent synes jeg, at det skifter. I nogle tilfælde, modtager vi artikler, der bare stemmer. De er godt understøttet, relevante og stemmer overens med temaet i en pågældende udgave, og disse typer tekster kan være utroligt spændende.

Nogle gange har en forsker måske fat i noget, men har problemer med, hvad der helt præcis skal defineres, eller hvad der skal udvikles eller specificeres baseret på målgruppen eller den generelle hensigt med teksten. (Med et tidsskrift, der fokuserer så bredt på fandom-fællesskaber, er man nødt til at være forsigtig; nogle læsere kender måske til AU fanfiction, men ved måske ikke, hvad Live Action Role Playing (LARPing) er.) Det gør, at e-mails og korrespondencer kan bølge frem og tilbage, og at forslag, indblik i tolkning og deling af forskning og ressourcer kan forekomme.

I er alle tre (Lucy, Paul og Amanda) skribenter for tidsskrifter. Hvad er det ved fankultur og mediestudier, der virkelig inspirerer jer?

Paul: Åh, det er sådan et kompliceret spørgsmål! Hvis jeg skal destillere fankultur og mediestudier ned til, hvad der helt specifikt tiltrækker mig ved dem, så er det den rene og skære virkning, som fandom har på verden. Jeg synes, at fandom er en af de vigtigste dele af vores kultur, og ikke kun fordi (dele af) det er blevet mainstream i de sidste år. Vi forbinder fans med medietekster, især i et tidsskrift som Transformative Works and Cultures, og der er en god grund til dette. Fans er synlige; de cosplayer, skriver fiktion og laver videoer. 130.000 deltager i Comic-con. Millioner bruger Tumblr, Twitter og Wattpad til at mødes og diskutere deres yndlingsserie, film, bøger, etc.

Dette er uden tvivl vigtigt. Folk støder næsten på 15,5 timers medier per dag, hvilket betyder, at vi bruger mere tid på medier end på at drømme. Er det et under, at det er vores yndlingsmedie, som vi vælger at fokusere på? Fandom er en synlig repræsentation af denne interageren, og den måde, hvorpå fans kommer med kritik af mediet og prøver at forbedre det (hvordan det så end er defineret), er en vigtig del af vores medieliv. Fanstudier, som en måde at forstå denne funktion og som en måde at illustrere den til andre, er ligeså vigtige til at demonstrere virkningen af fans i vores kultur.

Men fandom handler om mere end mediet, og fans repræsenterer en meget mere universal følelse: en følelse af positiv affekt, af fællesskab, af engagement eller sociale forandringer. Vi ser fandom i religiøse ritualer, i fortællinger rundt om lejrbålet eller i politisk engagement. Fandoms følelsesmæssige mønster kan blive udvidet til de mest spændende og dramatiske dele af vores kulturelle liv. Fanstudier tillader os at sætte ting i kontekst, at indsætte det i historien, at personificere fanaktiviteten og at anvende det på andre aspekter af vores liv.

Det bedste fra fans repræsenterer det bedste fra os.

(Bemærk, at jeg ikke med vilje ignorerer nogle af de mere negative aspekter af fans – at studere fanfjendskab hjælper os også til at se stridigheder i andre områder af det kulturelle liv. Men fandom er sådan en positiv oplevelse for så mange, og det er, hvad jeg finder forfriskende, og som er med til at generere idéer.

Lucy: Jeg vil sige, at de elementer af fankulturen, der fascinerer mig mest, er den passion og kraft, som man kan finde i den – to områder, som ofte kan bliver kædet sammen omkring fanobjektet og affekten. Jeg nyder i høj grad at prøve at optrævle en fankultur, så jeg kan undersøge dens hovedområder, og idéen, som kan fremprovokere glæde og konflikt. Der er så meget, der kan undersøges inden for fanstudier – dette finder jeg meget inspirerende.

Amanda: Jeg er selv en fan. Jeg elsker Batman, Sandman, Silent Hill, Alien … Jeg er spændt på at læse/se tekster fra mine yndlingsserier, og jeg er heldig at have en profession, der gør det muligt at undersøge dette nærmere. Jeg elsker at læse om, hvordan folk reagerer på og i fanfællesskaber. Jeg elsker at se, hvad kunstnere finder på for at udvide, redefinere og dekonstruere kanoner. Ved at udforske tekst som en transformation, føler man, at man er på et grundniveau, selv når en kernetekst er mere end 500 år gammel.

Hvor forestiller du dig, at tidsskriftet er om 20 numre? Hvor er transformative værker om 7 år?

Paul: At forudsige fremtiden er dømt til at mislykkes. Når det så er sagt, så håber jeg, at TWC stadig vil være aktiv og stadig udgive innovativt arbejde. Jeg ville elske stadig at være tilknyttet det – Jeg kan ikke forestille mig, at dette skulle ændre sig i den nærmeste fremtid. Og om 7 år tror jeg, at transformative værker vil være lige så cool, innovative og stærke, som de er nu. Jeg har en mistanke om, at der vil være en ny dronning af de sociale medier til at dele dem på (Tumblr … dine dage er talte), men de vil stadig være fantastiske. Jo mere ting ændrer sig, jo mere forbliver de det samme.

Lucy: Jeg tror stadig, at tidsskriftet vil være aktivt – måske vil det endda publicere flere udgaver om året, hvis det er muligt! Om 7 år kunne transformative værker være mere udbredte på grund af ændringerne i teknologi (og hvordan man omgås disse værktøjer) og på grund af integrationen med fandom-objekterne. Orlando Jones (som Bertha Chin og jeg interviewede i 2014 til en artikel i TWC vol. 17) er et godt eksempel på, hvordan en enkeltperson med en fandom kan interagere med deres online netværker og fællesskaber på en rig (og sommetider kontroversiel) måde.

Amanda: Selvfølgelig, den akademiske fan (acafan) er ikke et nyt fænomen; forskere har en tendens til at undersøge det, som de føler er relevant og interessant for deres emneområde.

Organisationer som Fan Studies Network har introduceret nye forskningsbaserede fællesskaber og udgivelser, der minder om Journal of Fandom Studies, så der sker en udvidelse af denne diskussion, mens institutioner som University of Iowa er med til at sikre, at fanzines historie bliver bevaret ved at oprette arkiver til fanudgivelser til gavn for fremtidige forskere og fans.
Som en del af området for fanstudier vil tidsskriftet fortsætte med at have en plads i diskussionen, især fordi det tillader omskiftelighed og forskellighed i dets undersøgelser.

Angående spørgsmålet om, hvor transformative værker som et forskningsfelt eller som et felt for fælles interesse vil være, så er det et meget bredt spørgsmål. Klassikere, karakterer, troper, etc. vil fortsætte med at bliver rekonfigureret; Jeg glæder mig til at se, hvad der bliver den næste store ting, og hvad der bliver populært (igen).

Og til slut, hvilket øjeblik er i mest stolte af i jeres tilknytning til TWC?

Paul: Jeg er utrolig stolt af alt det arbejde, som jeg udfører for TWC. Jeg synes specialudgaven om Fandom og Perfomance, som Lucy og jeg redigerede, var en fantastisk oplevelse, og jeg lærte så meget af det. Men jeg tror, at jeg var mest stolt, da jeg fik min første artikel trykt i TWC. Jeg er ikke særlig begejstret for den nu (jeg synes ikke, at det er min bedste artikel), og jeg er mere stolt af andre ting, jeg har gjort – men på det tidspunkt var det at publicere i TWC en kæmpe bedrift for mig; det var en af mine akademiske drømme. Så selvom jeg synes, at jeg har overgået kvaliteten af den artikel i nyere arbejde, så forbliver det en af af de stolteste øjeblikke – at blive accepteret af Transformative Works and Cultures.

Lucy: Der er to øjeblikke, der virkelig skiller sig ud.

Først, at få min artikel trykt hos dem! Det var mit første indlæg til et tidsskrift, og det var en artikel baseret på et kapitel af min Ph.d.-afhandling, som fokuserede på R.E.M fandom. Artikelen skulle igennem to runder af fanfællebedømmelse, og jeg lærte så meget gennem den tid. Jeg gav næsten op på et tidspunkt, men Kristina og Karen bliver ved med at opmuntre mig. Og jeg gjorde det, og jeg har ikke set mig tilbage siden. Denne proces var uvurderlig for mig, og mit fremtidige arbejde. At se artiklen blive trykt var et meget stolt øjeblik og gav mig en besked, som jeg kunne sige videre til andre: Fortsæt, giv ikke op!

For det andet, den specialudgave om perfomance og performativitet i fandom (Vol. 18, 2015), som jeg redigerede sammen med Paul, var et andet meget stolt øjeblik. De oprindelige redaktører faldt fra, og vi trådte til på et meget sent tidspunkt. Da jeg endelig stod med det færdige resultat i hånden, var jeg så stolt af bredden og kvaliteten af indholdet. Det er altid et privilegium og en fornøjelse at arbejde sammen med Paul, så det var også en behagelig proces. Jeg håber på flere lejligheder til at arbejde med TWC, og jeg ser frem til mindst 20 numre mere!

Amanda: Da jeg blev bedt om at fagfælleredigere en artikel for tidsskriftet, var jeg personligt meget stolt over at tage rollen som kritiker. Men jeg synes, at Transformative Works and Cultures’ fejring af deres 20. udgave er den største grund til at være stolt.

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.

Offentliggørelse af OTW’s valgkandidater for 2015

Offentliggørelse af kandidater

OTW (Organisationen for Transformative Værker) kan med glæde offentliggøre følgende kandidater til 2015 valget (i alfabetisk rækkefølge efter fornavn):

  • Alex Tischer
  • Aline Carrão
  • Andrea Horbinski
  • Atiya Hakeem
  • Daniel Lamson
  • Katarina Harju
  • Matty Bowers
  • Nikisha Sanders

Fordi vi har 2 pladser, der skal udfyldes og 8 kandidater, vil 2015 valget være omstridt, det vil sige, at medlemmerne af OTW vil stemme om, hvilke kandidater, der skal udfylde pladserne.

Valgkomitéen glæder sig til at introducere kandidaterne for alle medlemmerne af OTW! I dette indlæg er der vedhæftet links til korte biografier og manifester skrevet af kandidaterne. Dette indlæg markerer også begyndelsen på vores Q&A-periode, hvor vi inviterer offentligheden til at stille spørgsmål til vores kandidater. Derudover vil vi holde en række live chats – dato og tid for disse vil blive offentliggjort alt efter kandidaternes tilgængelighed. Information om stemmeperioden, og hvordan man stemmer, vil også snart bliver offentliggjort.

I mellemtiden er der her en tidslinie tilgængelig vedrørende valgbegivenheder. Læs videre for at lære mere om vores kandidater, og hvordan du kan stille sprøgsmål til dem!

Manifester og biografier

Vi bad hver kandidat om at give os en bio, der opsummerer deres profesionelle og fanbaserede erfaring, samt at skrive et manifest om deres mål for deres periode i Ledelsen ud fra følgende spørgsmål:

  1. Hvorfor valgte du at stille op til valg til Ledelsen?
  2. Hvilke færdigheder og erfaringer kan du bidrage med til Ledelsen?
  3. Hvilke mål vil du gerne opnå i din periode?
  4. Hvad er din oplevelse af OTW’s projekter, og hvordan vil du samarbejde med de relevante komitéer for at støtte og styrke dem? Vær venlig at inkludere Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulture), Fanlore, vores Legal Advocacy (Juridisk Rådgivning)-arbejde og Open Doors (Åbne Døre), men du må gerne lægge vægt på særlige områder, som du er interesseret i.
  5. Vælg to emner/problemer, som du synes skal have høj prioritet for OTW både internt og eksternt. Hvad betyder disse emner for dig, og hvorfor lægger du vægt på dem? Hvordan vil du gøre dem til en del af din tjeneste?
  6. Hvad synes du, at hovedansvaret for en/denne ledelse er? Er du bekendt med de juridiske betingelser for en US-baseret, nonprofit ledelse?
  7. Hvordan vil du balancere dit arbejde for Ledelsen med dine andre roller i OTW, eller hvordan planlægger du at give din nuværende rolle videre, så du kan fokusere udelukkende på Ledelsesarbejdet?

Du kan læse både kandidaternes svar på disse spørgsmål og deres biografier ved at følge linksene nedenunder.

Spørgsmål og svar (Q&A)

Kandidaterne vil også svare på spørgsmål fra offentligheden. Alle kan stille spørgsmål via valgformularen. Vær venlig at indsende alle spørgsmål senest d. 21. september 23.59 UTC. (Hvad tid er det, hvor jeg bor? ) Alle 8 kandidater vil besvare hvert spørgsmål, så længe de er underlagt følgende restriktioner:

  • Spørgsmål må ikke gentage spørgsmål fra manifestet. Dette er for at give kandidaterne mulighed for at besvare nye spørgsmål.
  • Spørgsmål, der ligner hinanden, vil blive grupperet sammen, så kandidater ikke er nødt til at gentage dem selv. Valgpersonalet beslutter hvilke spørgsmål, der skal grupperes.
  • Hvis du har en opfølgning på et spørgsmål fra manifestet, udtryk da klart, at det er en opfølgning, så det ikke bliver anset som en gentagelse.

Datoen for besvarelserne bliver fastlagt, når vi kender antallet af spørgsmål.

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.