
OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) oktober medlemskabskampagne er ovre, og vi glæder os over at kunne sige, at vi har indsamlet en imponerende sum på 195.009,65 USD, hvilket langt overgår vores mål på 40.000 USD. Vi har også øget vores medlemskaber til 4.786. Dette er gjort muligt af 6.700 generøse donorer fra i alt 77 lande. Vi er som altid så taknemmelig for vores globale fællesskab. Tusind tak! Din støtte gør det muligt for os at blive ved med at arbejde for vores mission: at fremme vores fans’ interesser ved at give adgang til og bevare historien om fanværker og fankultur i alle dens mange former.
Vi vil gerne takke de frivillige, hvis arbejde er med til at gøre, at denne kampagne kan afholdes uden problemer. Vi vil også gerne takke alle de brugere, som har lavet oplæg, tweetet eller snakket om kampagnen med sine venner og bekendte. Jeres hjælp er uundværlig for at nå vores mål. Vi er så taknemmelige for jer alle sammen!
Til sidst, hvis du endnu ikke har haft mulighed for at bidrage, skal du ikke være bekymret! Vi accepterer donationer året rundt. OTW-medlemskab, som kun er tilgængeligt for dem, der bidrager 10 USD eller derover, gælder et år frem fra den seneste donation på 10 USD; så alle, som donerer nu, vil være berettiget til at stemme ved næste års valg til OTW’s bestyrelse . Vi tilbyder også takkegaver, som er tilgængelige hele året rundt ved donationer på 40 USD eller derover. Det er altid et godt tidspunkt at give!
OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.