Spotlight på Åbne Døre

Octaves of the Heart: Sublime Archives og I Will Remember You Marathon Archive (2005-2009) kommer til AO3

Octaves of the Heart: Sublime Archives og I Will Remember You Marathon Archive (2005-2009), to Buffy the Vampire Slayer og Angel-arkiver, bliver importeret til Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

Octaves of the Heart: Sublime Archives blev oprettet i 2003. Efter at have hostet historier fra dygtige forfattere i mange år har arkivarerne besluttet at flytte disse samlinger til AO3, så de fortsat kan nydes af læsere mange år ud i fremtiden.

I Will Remember You Marathon blev hostet på Octaves of the Heart og varede fra 2005 til 2009, hvor en fic blev skrevet hver dag i november måned for at markere jubilæet for Angel-episoden “I Will Remember You”.

Open Doors (Åbne Døre) vil arbejde sammen med MrsGordo, GraceNM og Chrislee for at importere Octaves of the Heart og I Will Remember You Marathon Archive (2005-2009) til separate, søgbare samlinger på AO3. For at bevare arkivet i sin helhed vil al fanfiction, der i øjeblikket er at finde på Octaves of the Heart: Sublime Archives og på I Will Remember You Marathon Archive (2005-2009), blive hostet på OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) servere og indlagt under deres egne værksider hos AO3.

Vi begynder at importere værker fra Octaves of the Heart: Sublime Archives og I Will Remember You Marathon Archive (2005-2009) til AO3 efter november.

Hvad betyder dette for de ophavspersoner, der havde et eller flere værker på Octaves of the Heart: Sublime Archives og I Will Remember You Marathon Archive (2005-2009)?

Vi sender en notifikation om importeringen til den e-mailadresse, som vi har på hver ophavsperson. Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi på alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi invitere den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en forfatter, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det. Efter 30 dage vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på, blive tilgængelige for alle besøgende. Derefter vil vi lukke siden permanent.

Kontakt Åbne Døre med dit (dine) Octaves of the Heart: Sublime Archives og I Will Remember You Marathon Archive (2005-2009)-pseudonym(er) og -e-mailadresse(r), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men har behov for, at notifikationen bliver sendt til en anden e-mail end den, du brugte på de originale arkiver.
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker.
  3. Du vil have mulighed for selv at importere dine værker (også hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have, at dine værker bliver flyttet til AO3.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dine værker på AO3, men gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Vær venlig at inkludere navnet på arkivet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du ikke længere har adgang til den mailkonto, der er tilknyttet din(e) Octaves of the Heart: Sublime Archives og I Will Remember You Marathon Archive-konto(er), kan du kontakte Åbne Døre, så hjælper vi dig. (Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det super; hvis ikke, vil vi samarbejde med Octaves of the Heart og I Will Remember You Marathon Archive-moderatorerne om at bekræfte dine rettigheder til værkerne.)

Se venligst Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om,

Hvis du stadig har spørgsmål …

Hvis du har flere spørgsmål, kan du besøge vores Åbne Døre FAQ eller kontakte Åbne Døre-komitéen.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare Octaves of the Heart: Sublime Archives’ og I Will Remember Yous historier på Fanlore. Hvis du aldrig har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek den nye besøgsportal, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare Octaves of the Heart: Sublime Archives og I Will Remember You Marathon Archive (2005-2009)!

– Åbne Døre-holdet og MrsGordo, GraceNM og Chrislee


OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.