
Velkommen til International Fanworks Days Feedback Fest for 2023!
Med over 200.000 værker til dato er crossovers og fandomfusioner nogle af de mest populære troper på Archive Of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), som giver utallige muligheder for at være kreativ med ens yndlingskarakterer og -verdener. I januar afslørede vi årets tema for International Fanworks Day, nemlig Når fandoms støder sammen, og vi inviterede dig til at lave en liste med anbefalinger af dine yndlings-crossovers og fandomfusioner. I dag er vi spændte på at se, hvad du har fundet på!
For at deltage skal du bare efterlade en kommentar til dette indlæg, hvor du kan dele dine anbefalinger af crossovers og fandomfusioner. Er du imponeret over deres originalitet? Introducerede de dig til et nyt, spændende crossover-forhold? Eller fik de dig til at se dine yndlingskarakterer i et helt nyt lys?
Glem ikke at inkludere links til alle dine anbefalinger i kommentaren! Hvis du har lyst, kan du også linke til en anbefaling, du har lavet på sociale medier tagget med #IFD2023 eller #IFDChallenge2023.
International Fanworks Day handler selvfølgelig ikke kun om at fejre fanværker; det handler også om at fejre deres skabere! Hvis du har lyst til at vise dem din påskønnelse, kan du efterlade kudos, bogmærke eller kommentere på de fanværker, du deler – eller på nogle helt nye favoritter, du finder gennem andres anbefalinger.
God vind med anbefalingerne!
OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.