
Som vores fundraising-kampagne i april går på held, er vi i OTW (Organisationen for Transformative Værker) endnu engang taknemmelige for jeres støtte. Jeres generøse donationer, som er blevet givet af over 4.700 donorer fra over 80 lande, har igennem de sidste par dage hjulpet os med at indsamle over 130.000 USD. Dermed har vi oversteget vores mål på 100.000 USD!
Vi håber, at I under denne kampagne har lært mere om de mange måder, hvorpå jeres donationer kan gøre en forskel. Alle vores projekter er afhængige af jeres fortsatte støtte, så tak.
Og glem ikke, at selv om denne kampagne er overstået, så kan I stadig støtte OTW. Vi accepterer donationer hele året rundt!
OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og drevet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.