Bliv medlem af OTW, og stem til valget 2024!

Det er ved at være tid til valg! Hvis du er medlem af OTW (Organisationen for Transformative Værker), kan du stemme ved bestyrelsesvalget. På den måde kan du få indflydelse på, hvordan projekter som Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), Fanlore og Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer) drives nu og i fremtiden. I år vil bestyrelsesvalget blive afholdt fra d. 16. august til d. 19. august. (Gå til den komplette tidslinje for valget 2024).

For at kunne stemme skal du være medlem af OTW inden midnat UTC d. 30. juni 2024 (Hvilket tidspunkt er det for mig?). Vær opmærksom på, at kvitteringen for dit bidrag vil være dateret i din egen tidszone, ikke UTC. Hvis du giver dit bidrag d. 30. juni, bør der være en besked på din kvittering, der fortæller dig, hvilket valg du er stemmeberettiget til.

Det betyder, at du skal have givet et bidrag på 10 USD eller mere mellem d. 1. juli 2023 og 30. juni 2024 OG have valgt at blive medlem, når du giver dit bidrag. For at blive medlem skal du vælge “Yes” (Ja) som svar på spørgsmålet “Do you want to be an OTW member? ($10 minimum donation)” (Vil du være medlem af OTW? (minimumsbidrag på 10 USD) på formularen. Hvis du er usikker på, om det gælder for et bidrag, du har givet, kan du kontakte vores Udvikling & Medlemskabsteam.

Hvis du deltager i denne registreringskampagne, vil du få et specialdesignet ikon, som kun fås under denne kampagne. Tak for din støtte til OTW! Skriv dig op til at stemme, og giv et bidrag i dag!


OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.

Event

Comments are closed.