Som du måske har opdaget, så har Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) for nyligt opdateret sin søgemaskine. Denne ændring inkluderede en masse meget efterspurgte funktioner, og det ville ikke have været muligt uden jeres bidrag!
Et af højdepunkterne ved denne opdatering er de nye, nemme ekskluderingsfiltre. Vil du ikke have et eneste spor af angst i din fluff? Intet problem! Du skal bare vælge “Angst” fra listen med Additional Tags (Yderligere tags), der skal ekskluderes. Hvis du ikke kan finde et bestemt tag på listen, kan du bare indtaste det i “Other tags to exclude” (Andre tags, der skal ekskluderes)-feltet. Read More