
En af de vigtigste opgaver for OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) Open Doors (Åbne Døre)-projekt er at importere fanværkarkiver, der er i fare, til samlinger på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).
Som en del af den opgaver leder Åbne Døre efter værker, der allerede er publiceret på AO3 for at undgå at importere dubletter. Indtil nu har arkivar-kontoen inviteret de fundne værker til arkivets samling og bogmærket værket, hvis invitationen ikke blev accepteret.
På grund af nye ændringer i samlingsinvitationsprocessen, har arkivaren nu mulighed for automatisk at tilføje et fundet værk til arkivets samling på AO3.
Det vil kun inkludere værker, der oprindeligt blev hostet på et importeret arkiv og er begrænset til kun den ene arkivsamling. Skabere vil modtage en e-mailnotifikation, når et værk bliver tilføjet, og kan når som helst fjerne deres værk fra samlingen, hvis de ønsker det.
Vi forsøger at kontakte skabere i løbet af hvert arkivs importeringsproces for at høre deres præferencer. Vil du imidlertid slet ikke have, at dine værker bliver importeret til AO3, så kontakt Åbne Døre-komitéen.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du besøge Åbne Døre FAQ’en eller kontakte Åbne Døre-komitéen.
Vi ser frem til at hjælpe med at bevare flere fanværker, der er i fare!
– Åbne Døre teamet
Kommentering på dette indlæg bliver deaktiveret efter 14 dage. Hvis du har spørgsmål, bekymringer eller kommentarer om dette emne efter den dato, bedes du kontakte Åbne Døre.
OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.