Åbne Døre fejrer fuldendelsen af 101 arkivimporteringer siden 2012!

Det er med stor glæde, at Open Doors (Åbne Døre) kan annoncere fuldendelsen af 11 arkiv-importeringer i 2023, hvilket i alt er over 10.000 værker! Vi håber, at du finder gamle og nye favoritter i samlingerne på listen nedenfor.

Åbne Døre har importeret truede fanværkarkiver siden 2012 og startede med Smallville Slash-arkiv. Disse seneste projekter bringer vores samlede antal importerede arkiver op på 101! Arkiv nummer 100, der blev importeret, var LeBeau Library af Gambit Guild-forummet.


A Priest in Korea

Fuldendt: januar 2023

Susan Leinbach har skabt fanart og fanfiction i en række fandoms, bl.a. M*A*S*H (som Iolanthe) og Star Trek. Desværre gik Susan bort i juni 2006. Susans nærmeste pårørende gav arkivar Quordle lov til at bevare Susans M*A*S*H-fanfiction, som Susan oprindeligt delte under pseudonymet Iolanthe på sin hjemmeside med titlen A Priest in Korea.

Find værker på brugeren Iolanthe_memorial på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se A Priest in Korea-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke Susan Leinbach og A Priest in Korea på Fanlore.


Dragonfayth

Fuldendt: februar 2023

Dragonfayth er et arkiv dedikeret til Yu-Gi-Oh!-parret Anzu Mazaki/Seto Kaiba.

Find værker i Dragonfayth-samlingen.

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se Dragonfayth-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke Dragonfayth på Fanlore.


Lord of the Rings Fanfiction

Fuldendt: februar 2023

Lord of the Rings Fanfiction var et arkiv for fanfiction inspireret af Lord of the Rings-bøgerne og filmene. Selvom arkivet indeholdt sektioner for crossovers, Lord of the Rings RPF og slash, var fokus på kanonbaserede non-slash-værker. Arkivet blev grundlagt i 2004 af Adora og blev til sidst overdraget til Queen Mab, som arbejdede sammen med Open Doors om at flytte dets værker til AO3.

Find værker i Lord of the Rings Fanfiction-samlingen.

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se Lord of the Rings Fanfiction-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke Lord of the Rings Fanfiction på Fanlore.


Viggorli Secret Santa

Fuldendt: maj 2023

Viggorli Secret Santa, en årlig Lord of the Rings RPS fanfiction-gaveudveksling med fokus på Viggo Mortensen/Orlando Bloom-forholdet, har kørt på AO3 siden 2020. I et forsøg på at konsolidere alle de ældre værker (2010-2019) fra LiveJournal- og Dreamwidth-siderne ønskede moderatoren også at flytte disse værker over på AO3.

Find værker i Viggorli Secret Santa-samlingen.

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se Viggorli Secret Santa-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke Viggorli XMAS på Fanlore.


Offpanel.net

Fuldendt: september 2023

Offpanel.net var et onlinearkiv med fokus på superheltetegneserier, som eksisterede fra 1999 til 2016, med værker af ca. 15 skabere på separate hjemmesider. Overskriften er “Where 4-Color Doodles Do Off-Color Things” (Hvor 4-farvede kruseduller gør ting i andre farver), men indholdet omfatter historier i alle kategorier.

Find værker i Offpanel.net-samlingen.

For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke Offpanel.net på Fanlore.


Weir/McKay Fanfiction Archive

Fuldendt: september 2023

Weir/McKay Fanfiction Archive er et arkiv for Stargate Atlantis Rodney McKay/Elizabeth Weir-fanfiction. Siden blev lanceret i januar 2006 og eksisterede indtil engang i 2015, hvor grundlæggeren, Purpleyin, ikke kunne vedligeholde den længere, og siden gik ned.

Find værker i Weir/McKay Fanfiction Archive-samlingen.

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se Weir/McKay Fanfiction Archive-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke Weir/McKay Fanfiction Archive på Fanlore.


Echoes from the West

Fuldendt: oktober 2023

Echoes from the West var et Saiyuki-fanfictionarkiv. Det blev lukket og importeret til AO3, fordi den oprindelige udbyder ikke længere var i stand til at understøtte arkivet.

Find værker i Echoes from the West-samlingen.

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se Echoes from the West-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke Echoes from the West på Fanlore.


The ARC

Fuldendt: november 2023

ARC er et arkiv for Primeval-fanfiction. Siden var online fra 2008 til 2014, hvor den gik offline på grund af grundlæggerens manglende mulighed for at vedligeholde den.

Find værker i The ARC-samlingen.

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se The ARC-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke The ARC på Fanlore.


What Makes the Desert Beautiful

Fuldendt: november 2023

What Makes the Desert Beautiful (WMTDB) var et arkiv for CSI: Crime Scene Investigation-fanfiction med fokus på Nick og Greg slash-parret, som var aktivt fra 2004 til 2017.

Find værker i What Makes the Desert Beautiful-samlingen.

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se WMTDB-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke WMTDB på Fanlore.


LeBeau Library

Fuldendt: november 2023

LeBeau Library of the Gambit Guild-forum var et X-Menfanfictionarkiv med fokus på figuren Remy LeBeau eller “Gambit”, som var aktivt mellem 2006 og 2010.

Find værker i LeBeau Library-samlingen.

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se LeBeau Library-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke Gambit Guild på Fanlore.


Library of Moria

Fuldendt: december 2023

Library of Moria blev grundlagt i 2002, kort tid efter premieren på The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring og var et af de første onlinearkiver for Ringenes Herre! I modsætning til andre Tolkien-arkiver på det tidspunkt var dets fokus filmbaseret slash-fanfiction organiseret efter par. Det voksede dog hurtigt i omfang og popularitet. AO3-samlingen er åben og accepterer al Tolkien-baseret slash-, gen- og RPS-fanfiction.

Find værker i Library of Moria-samlingen.

For mere information om arkivet og dets flytning til AO3 se Library of Moria-annonceringen. For at lære om arkivets historie og dele nogle af dine egne historier kan du tjekke Library of Moria på Fanlore.


Vi vil gerne sende et stort TAK til alle de arkivarer og frivillige, der har gjort disse importeringer mulige, såvel som alle de skabere, der har overført og gjort krav på deres værker! Vi ser frem til at importere flere arkiver i 2024.

Muligheden for at kommentere på dette indlæg vil blive deaktiveret efter 14 dage. Hvis du har spørgsmål, bekymringer eller kommentarer angående importen efter denne dato, kan du kontakte Åbne Døre.


OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.

Announcement, Open Doors

Comments are closed.