Side by Side flytter til AO3

Side by Side, et Star Trek e-zine for fanfiction og fanart, bliver importeret til Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

Side by Side e-zine var et vigtigt springbræt i forhold til at flytte K/S-slash fra tryk-perioden op til de mange online arkivmuligheder, der findes i dag. Desværre mistede man det domænenavn, der hostede Side by Side i 2010, og sammen med det en stor bid K/S-historie. Selvom nogle af værkerne stadig er tilgængelige via Wayback Machine, er mange af disse også ved at forsvinde. Der er ikke mange fandoms, der har en ligeså fantastisk historie som K/S, så det er det værd at bevare denne del.

Open Doors (Åbne Døre) vil arbejde sammen med LadyKardasi og Sahviere for at importere Side by Side til separate, søgbare samlinger på AO3. For at bevare arkivet i sin helhed så vil al fanart fra Side by Side blive hostet på OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) server og indlagt på deres egne AO3 værksider.

Vi begynder at importere værker fra Side by Side til AO3 efter juni.

Hvad betyder dette for de ophavspersoner, der havde et eller flere værker på Side by Side?

Vi sender en notifikation om importeringen til den e-mailadresse, som vi har på hver ophavsperson. Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi på alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi invitere den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en forfatter, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det.

Kontakt Åbne Døre med dit (dine) Side by Side-pseudonym(er) og -e-mailadresse(r), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men har behov for, at notifikationen bliver sendt til en anden e-mail end den, du brugte på det originale arkiv.
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker.
  3. Du vil have mulighed for selv at importere dine værker (også hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have, at dine værker bliver flyttet til AO3.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dine værker på AO3, men gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Vær venlig at inkludere navnet på arkivet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du ikke længere har adgang til den mailkonto, der er tilknyttet din Side by Side-konto, kan du kontakte Åbne Døre, så hjælper vi dig. (Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det super; hvis ikke, vil vi samarbejde med Side by Side-moderatorne om at bekræfte dine rettigheder til værket.)

Se venligst Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om,

Hvis du stadig har spørgsmål …

Hvis du har flere spørgsmål, kan du besøge Åbne Døre FAQ’en eller kontakte Åbne Døre-komitéen.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare Side by Sides’ historie på Fanlore. Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek den nye besøgsportal, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare Side by Side!

– Åbne Døre-holdet, LadyKardasi og Sahviere

OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *