OTW Økonomi: Opdatering af budget for 2017

Tidligere i år udgav OTW (Organisationen for Transformative Værker) sit budget for 2017. Da december nærmer sig, vil vi gerne give en opdatering af vores økonomiske udsigt for resten af året, og hvordan vores planer har udviklet eller ændret sig i løbet af de sidste par måneder.

Vores Økonomigruppe er lige nu i gang med forberedelserne til OTW’s første revision af finansielle opgørelser, hvilket, vi regner med, vil blive en fast årlig proces fremadrettet. På grund af organisationens størrelse og de generøse bidrag, vi modtager, er det vigtigt for os at sikre, at vores bogholderi og interne kontrol er så grundige og effektive som muligt. Vi er meget taknemmelig for at have den nødvendige stabilitet og omsætning for dette foretagende. Tak til vores bidragsydere for at gøre dette muligt!

2017 udgifter

Udgifter per program: Archive of Our Own: 72,2%. Open Doors: 0,5%. Transformative Works and Cultures: 1,1%. Fanlore: 1,8%. Legal Advocacy: 0,5% Con Outreach: 0,7%. Administration: 14,5%. Fundraising: 8,7%.

AO3

89.207,44 USD brugt; 134.838,35 USD tilbage

  • 89.207,44 USD brugt indtil videre ud af 224.045,79 USD i alt i år pr. d. 31. august 2017.
  • Som sædvanlig går størstedelen af OTW’s udgifter—forventet 72% af dette års total—til at vedligeholde Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv). Dette inkluderer størstedelen af udgifterne til vores servere—både nye indkøb og løbende colocation og vedligeholdelse—samt konsulentarbejde, værktøjer til overvågelse af ydeevne, diverse system-relaterede licenser og træning (tilgå alle programudgifter).
  • Vi arbejder fortsat med kodningskonsulenter på strukturelle forbedringer af AO3, og der har været meget fremgang i løbet af året, blandt andet den meget nødvendige Rails-opgradering! Tjek AO3’s seneste produktbemærkninger for information om vores seneste implementeringer.

Fanlore

1.389,03 USD brugt; 4.299,83 USD tilbage

  • 1.389,03 USD ud af 5.688,85 USD er blevet brugt dette år pr. 31. august 2017.
  • Fanlores udgifter består mest af dets tildeling af en server, vedligeholdelse og colocation-udgifter i forbindelse med tilknyttede tilladelser og webdomæner (Tilgå alle programudgifter).

Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer)

819,81 USD brugt; 2.579,93 USD tilbage

  • 819,81 USD ud af 3.399,74 USD er blevet brugt dette år pr. 31. august 2017.
  • TWC’s udgifter udgøres af dets serverudgifter, såvel som tidsskriftets udgivelses- og opbevaringsafgifter (Tilgå alle programudgifter).

Open Doors (Åbne Døre)

402,25 USD brugt; 1.283,52 USD tilbage

  • 402,25 USD ud af 1.283,52 USD er blevet brugt dette år pr. 31. august 2017.
  • Dette års udgifter fra Åbne Døre er blevet brugt til hosting, backup- og domæneomkostninger for arkiver, der er blevet importeret af Åbne Døre (Tilgå alle programudgifter).

Legal Advocacy (Juridisk Rågivning)

0 USD brugt; 1.500,00 USD tilbage

  • 0 USD ud af 1.500 USD er indtil videre blevet brugt dette år.
  • Juridisk Rådgivnings udgifter består af indleveringsafgifter (Tilgå alle programudgifter).

Udbredelse ved konferencer

713,50 USD brugt; 1.300,00 USD tilbage

Fundraising

12.669,94 USD brugt; 14.420,00 USD tilbage

  • 12.669,94 USD ud af 27.089,94 USD er blevet brugt dette år pr. 31. august 2017.
  • Udgifterne for vores fundraising består af transaktionsafgifter, som udbyderen af vores betalingssystem opkræver ved hvert bidrag; køb og forsendelse af takkegaver og værktøjer, som bruges til at hoste OTW’s medlemskabsdatabase og spore kommunikation med bidragsydere og potentielle bidragsydere (Tilgå alle udgifter til fundraising).

Administration

10.893,98 USD brugt; 33.981,00 USD tilbage

  • 10.893,98 USD ud af 44.874,98 USD er blevet brugt dette år pr. 31. august 2017.
  • OTW’s administrative udgifter består af hosting af vores hjemmeside, varemærker, domæner, forsikring, selvangivelser, revision, samt projektstyring, kommunikation og værktøjer til bogføring (Tilgå alle administrationsudgifter).

2017 indtægter

OTW-indtægter: bidrag fra aprils medlemskabskampagne: 45,6%, bidrag fra oktobers medlemskabskampagne: 35,8%. Bidrag uden for kampagner: 17,1%. Bidrag fra matching-programmer: 1,5%.

  • OTW bliver udelukkende støttet af dine bidrag—tak for din generøsitet!
  • Vi modtager de fleste af vores bidrag gennem vores medlemskabskampagner i april og oktober, der sammen udgør omkring 81% af vores indkomst i 2017. Vi modtager også bidrag gennem matching-programmer, hvor arbejdsgivere matcher dit bidrag, samt Amazon Smile.
  • OTW’s Økonomikomité undersøger holdbare muligheder for at investere OTW’s nuværende reserver; vores forudberegnede indkomst burde være nok til at dække dette års udgifter uden behov for at tage fra vores nødreserver.
  • 191.014,11USD indtil videre (pr. 31. august 2017) og 321.531,62 USD forventes indtil årets afslutning.

191.014,11 USD doneret; 130.517,51 USD tilbage

Har du nogen spørgsmål?

Hvis du har nogen spørgsmål om budget eller OTW’s økonomi, så kontakt Økonomi-komitéen. Vi afholder også en åben chat (på engelsk) for at besvare de spørgsmål, I må have. Denne chat finder sted i vores offentlige chatrum d. 15. oktober fra kl. 7PM til 9PM (hvad tid er det i min tidszone?).

Dette indlæg bliver opdateret med et link til chatrummet et par timer før den fastsatte tid. Kom og chat med os, og stil jeres spørgsmål!

For at downloade OTW’s opdaterede budget for 2017 i regnearkformat skal du trykke på dette link.

OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og drevet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.