OTW Guest Post

OTW Gæsteindlæg: Henry Jenkins

Fra tid til anden vil OTW (Organisationen for Transformative Værker) hoste gæsteindlæg på vores OTW Nyhedskonto. Disse gæster vil bidrage med et outsider perspektiv på OTW eller aspekter af fandom, hvor vores projekter måske har en tilstedeværelse. Disse indlæg er udtryk for forfatterens egne personlige holdninger og reflekterer ikke nødvendigvis OTW holdninger eller OTW politik. Vi er meget modtagelige for forslag fra fans om fremtidige gæsteindlæg, som kan foreslås som en kommentar her eller ved at kontakte os direkte.

Henry Jenkins er en af de bedst kendte akademikere inden for medieteori, som studerer fandom. Hans bog fra 1992 Textual Poachers: Television Fans and Participatory Culture er blevet læst verden over, og den betragtes som en af de fundamentale bøger inden for feltet fanstudier. Da vi spurgte, om han ville være månedens gæsteindlæg for vores 10-årsjubilæum, svarede han “Det er en ære at blive spurgt”. Henry taler med os om fans, studerende og fandom.

Textual Poachers læses fortsat i vid udstrækning af studerende og de, der er nysgerrige omkring fans og fandom, men du har skrevet flere bøger siden og mange flere artikler. Hvad, synes du, har ændret sig mest omkring fandom fra dine tidligere dage, både som forsker og deltager?

Med hensyn til fandom har indflydelsen af digitale medier været afgørende: udvidelse af fandoms omfang, herunder større forbindelse mellem fans over hele verden; øget hastighed med fanrespons i form af at være i stand til at reagere i realtid til vores yndlingsprogrammer; skabe et rum, hvor fanværker er langt mere synlige for kulturen som helhed (med både positive og negative konsekvenser); tillader folk at finde deres vej til fandom i en langt yngre alder; og forøger indflydelse af fanaktivister, der søger at få deres stemme hørt i modsvar til aflyste programmer. (Man skal ikke kigge længere end det dramatisk omslag for Timeless sidste forår).

Med hensyn til det akademiske studie af fandom har vi set tilblivelsen af et helt forskningsunderfelt, som har sine egne konferencer og professionelle organisationer, sine egne tidsskrifter (deriblandt Transformative Works and Cultures), sine egne forlag, sine egne kurser, osv. I det næste års tid vil der være mindst fire større akademiske antologier optaget af kortlægning af fandomstudiet, hvilket afspejler fremkomsten af en ny generation af forskere og repræsenterer innovationer på mange fronter, men særligt med henblik på, at fandomstudier endelig tager fat på raceproblemer.

Du har været involveret i mange projekter, der fokuserer på fans og deres interaktion med tekster og underholdningsbranchen. Hvilke perspektiver har du trukket fra disse oplevelser, som du gerne vil dele med fans?

Nutidens medieforbruger har forventninger om meningsfuld deltagelse, og medieindustrien erkender også, at de skal skabe plads og sætte pris på publikums aktive deltagelse i medielandskabet. Men der er udbredt uenighed om, hvad vi kan kalde betingelserne for vores deltagelse, og disse stridigheder vil blive nogle af nøglekampene i de første par årtier i det 21. århundrede.

OTW er på frontlinjen i disse stridigheder, som repræsentant for fans, mens de kæmper mod intellektuelle ejendoms-regimer fra større filmselskaber, eller mens de konfronterer diverse kommercielle strategier for inkorporering. Vi har kollektivt brug for at blive ved med at spørge os selv “Hvad vil vi have?” og bruge vores kollektive magt til at stå fast mod kompromiser, der kan gøre vold mod vores traditioner og metoder. Fandom er værd at kæmpe for.

Du har også været underviser i årtier. Hvad har du fundet mest fascinerede ved at arbejde med studerende, som er interesseret i fandom?

Da jeg begyndte at undervise i fandom, vidste få, hvis nogen, af mine studerende noget om fanfiction eller fanskikke. I dag kender stort set alle nystartede studerende noget til fandom, mange har læst fanfiction, de fleste kender nogle, der har skrevet det.

Når jeg underviser i mine kandidatseminarer, som handler specifict om fandom, så er alle de studerende “aca-fans”, som finder måder at forene deres fanidentitet med deres ph.d. forskning. Den sidste gang var størstedelen af mine studerende ikke fra USA, men kom særligt fra Asien, men også Europa og Latinamerika, og jeg elsker at høre deres erfaringer med at være fans og få deres perspektiver på kernedebater inden for feltet.

Hvordan hørte du først om OTW, and hvordan ser du dens rolle?

Jeg hørte om OTW fra mange retninger på én gang, sandsynligvis gennem min tilknytning til Escapade, men også gennem en akademisk kollega, hvis daværende partner var involveret. Jeg var så begejstret for at høre om tilblivelsen af dette støttenetværk for fans, hvilket sammenbragte fanadvokater, som var villige til at hjælpe med at beskytte vores fan fair use rettigheder; fanforskere udgiver deres arbejde gennem fagfællebedømt tidsskrifter; fanprogrammører bruger deres færdigheder til at støtte fællesskabet; og selvfølgelig, et arkiv, hvor fans kontrollerer, hvad der sker med deres egne værker uden indblandingen af web 2.0 interesser. Hver af disse ting er vigtige på sine egne vilkår, men set sammen har denne organisation været en transformativ kraft, i alle ordets betydninger, for fans og deres ret til at deltage.

Du er på redaktionen for Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer) og gæsteredigerede, sammen med Sangita Shresthova, den 10. udgave. Hvad har været den mest givende del for dig ved at have redigeret den udgave?

TWC har et af de mest robuste og alligevel støttende fagfællebedømte systemer, jeg endnu har mødt i et akademisk tidsskrift. Jeg fortæller mine studerende, at det er et godt sted at få deres første udgivelse, fordi de vil få så meget konstruktiv feedback og vil få rigtig meget hjælp til at raffinere deres essays til udgivelse. Og jeg elsker det faktum, at det er frit tilgængeligt for ikke-akademikere via internettet.

Vores arbejde med Harry Potter Alliance og andre former af fanaktivisme førte os til at undersøge den amerikanske ungdoms politiske liv, hvilket resulterede i vores seneste bog, By Any Media Necessary: The New Youth Activism. Vi skriver der om HPA som en model for fanaktivisme, men vi skriver også om Invisible Children, Dreamers og American Muslim, og fandt nogle lignende temaer på tværs af disse grupper. Et nøglekoncept for os, “den civile fantasi”, var inspireret af J.K. Rowlings udtryk “Forestil dig bedre”, hvilket HPA havde taget til sig og brugte. Mine samarbejdspartnere og jeg er nu i gang med at redigere en casebog om populærkultur og den civile fantasi, der udforsker, hvordan aktivistiske grupper verden over bruger og blander populærkultur til at hjælpe med at udforme deres budskab. Nogle af disse er fangrupper, men mange er ikke, og alligevel tvivler jeg på, at jeg ville være ligeså opmærksom på disse udviklinger, hvis jeg ikke havde fulgt fandom så tæt, som jeg gør.

Hvilke fandom-ting har inspireret dig mest, enten i øjeblikket eller på forskellige tidspunkter i dit liv?

Jeg holder aldrig op med at blive forbløffet over den måde, fandom giver plads til læring for så mange mennesker og på så mange forskellige måder. Tidligere var jeg interesseret i de måder, fandom gav vejledning til skrivning, videoredigering og andre kreative processer, med beta-læsning og fanvejledning som særligt gode eksempler på et læringssystem mellem fans.

For mange år siden spillede fandom en vigtig rolle i at hjælpe flere kvinder ind i cyberspace og overvinde, hvad blev kaldt den digitale kønskløft. Og fandom stillede et sikkert sted til rådighed for folk til at arbejde med skift i køns- og sexualitetspolitik i løbet af 1980’erne og 1990’erne, hvilket især hjalp kvinder med at udtrykke deres seksuelle fantasier og blive åbne for alternativer, der ellers var lukket for dem. Fandom fungerede i denne forstand som en feministisk bevidsthedsskabende gruppe.

Fandom har også været et ledelsesakademi, der hjælper kvinder med at erhverve iværksætter- og aktivistiske færdigheder, der har udvidet deres stemme og indflydelse i kulturen. Og fandom udfører disse funktioner i en tidligere alder, da online fandom gør det muligt for gymnasieelever at finde deres vej ind i det større fællesskab. Fandom passer ikke til alles behov, og disse idealer er ikke altid fuldt ud realiseret i praksis, men gennem årene har jeg kendt mange mennesker, som har udviklet sig og vokset gennem deres fanoplevelser. Og for mange af dem giver OTW dem en chance for at bruge deres personlige og professionelle færdigheder til at give noget tilbage til deres fællesskab.


Læs de tidligere gæsteindlæg

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.