Bang and Blame site banner

Hammer to Fall og Bang and Blame kommer til AO3

Hammer to Fall-banner med citat: 'but still the stories get out. They spread by word of mouth, by whispers, by rumor; each time the story is told it is elaborated upon' by Bercol in episode Seek-Locate-Destroy

Hammer to Fall, et Blake’s 7 fanfictionarkiv og Bang and Blame, et Blake’s 7 post-serie fanfiction- og metaarkiv, bliver importeret til Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

Arkivet Hammer to Fall blev grundlagt af Oracne i 1998 og var blandt de første og største Blake’s 7 fanfictionarkiver med flere forfattere. Dens søsterside, Bang and Blame, blev grundlagt af Oracne i 2000 og fokuserede hovedsageligt på fanfiction og meta, der foregik efter serien. Begge sider har været offline siden 2010, men efter en succesfuld importering af Hermit Library har Oracne besluttet sig for at genoplive arkivet, så værkerne kan blive tilgængelige for læsere og forskere.

Open Doors (Åbne døre) vil arbejde sammen med Oracne for at importere Hammer to Fall og Bang and Blame til to separate, søgbare samlinger på AO3. For at bevare arkiverne i deres helhed vil alle værker, der i øjeblikket er at finde på Hammer to Fall og Bang and Blame, blive hostet på OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) servere og indlagt på deres egne værksider hos AO3.

Vi vil begynde at importere værker fra Hammer to Fall and Bang and Blame til AO3 efter juni.

Hvad betyder dette for ophavsmænd, der har værker på Hammer to Fall eller Bang and Blame?

Vi sender en notifikation om importeringen til den e-mailadresse, som vi har på hver forfatter. Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi på alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi invitere den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en forfatter, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det. Efter 30 dage vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på, blive tilgængelige for alle besøgende.

Kontakt Åbne Døre med dine Hammer to Fall eller Bang and Blame pseudonym(er) og e-mailaddresse(r), hvis:

  1. Du ønsker, at vi importerer dine værker, men du har behov for, at notifikationen sendes til en anden e-mailadresse, end den du brugte på det gamle arkiv.
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret værkerne.
  3. Du gerne selv vil importere dine værker (også selvom du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have dine værker flyttet til AO3.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dit værk på AO3, men du gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe med.

Vær venlig at inkludere navnet på arkivet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du ikke længere har adgang til den mailkonto, der er tilknyttet din Hammer to Fall- eller Bang and Blame-konto, kan du kontakte Åbne Døre, så hjælper vi dig. (Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det super; hvis ikke, vil vi samarbejde med moderatoren om at bekræfte dine rettigheder til værket.

Se gerne Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om,

Hvis du stadig har spørgsmål …

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du besøge Åbne Døre FAQ-siden, kontakte Åbne Døre-komitéen eller efterlade en kommentar til dette indlæg, så svarer vi, så hurtigt vi kan.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare Hammer to Fall og Bang and Blame på Fanlore. Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek den nye besøgsportal, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er begejstrede for at kunne hjælpe med at bevare Hammer to Fall og Bang and Blame!

– Åbne Døre-holdet og Oracne

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.