Fokus på vores servere

Har du nogensinde undret dig over, hvor fanværkerne på Archive Of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) bliver opbevaret? Har du nogensinde haft lyst til at tage et kig bag kulisserne? OTW (Organisationen for Transformative Værker), nonprofit-organisationen bag AO3, Open Doors (Åbne Døre), Fanlore og Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer), ejer de servere, der kører nonstop for at hoste vores projekter. Med din støtte kan vi vedligeholde og opgradere vores servere, efterhånden som vores projekter vokser og udvides hvert år.

Vi er her for at arkivere dine kreationer, og vi tager opgaven med at bevare dine fanværker seriøst. Ved at eje vores egne servere undgår vi at blive underlagt andre virksomheders brugsvilkår og potentielle censur. Uden vores servere ville intet af dette være muligt!

I og med at vores fællesskab og projekter hele tiden udvides, har vores servere brug for kapaciteten til at følge med mængden.

Vores Servere

Vores servere kører kode, sender notifikationer, lagrer fanværker, organiserer tags og serverer sider til besøgende. Almindelige servere koster: 40.200 USD i årlige hostingudgifter, 37.420 USD for to databaseservere og omkring 4.000 USD for servere til overordnede formål - de første to beløb brugte OTW dette år.

AO3 har i øjeblikket omkring 1 million medlemmer, over 2,5 millioner fanværker, 134 millioner ugentlige sidevisninger (43% stigning gennem det sidste år) og 10 millioner månedlige unikke besøgende (18% stigning gennem det sidste år).

Tilpasset fra OTW 2016 budgettet.

Vi er nødt til at sikre os, at vores servere er opdaterede og i stand til at håndtere disse krav, så sider kan hentes hurtigt. For at hjælpe AO3’s servere med at fortsætte, og OTW’s projekter med at trives, så foretag venligst en donation i dag!

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.