Organisationen for Transformative Værkers medlemskabskampagne d. 19.-23. april 2018

Din donation bevarer fanhistorie

Har du nogensinde ledt efter en fanfiction, som du læste for flere år siden og fundet ud af, at den er forsvundet fra internettet? Vi har alle været der. I takt med at en fandom vokser og årene går, forsvinder utallige fanværker hver dag – hele arkiver går offline hver månede, og med dem forsvinder skatte for fandommen og fremtidige generationer af fans.

Det er her Open Doors (Åbne Døre) kommer ind i billedet! Åbne Døre er et OTW (Organisationen for Transformative Værker) projekt dedikeret til at bevare og arkivere fanstemmer. De arbejder sammen med Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) for at beskytte dine gamle favoritter fra andre steder på nettet. Din donation giver os de ressourcer, vi har brug for at fortsætte dette arbejde. Alene i 2017 var Åbne Døre i stand til at bevare næsten 43.000 fanværker takket være jeres støtte!

Når et udsat fanværk arkiv beder om hjælp, arbejder Åbne Døre sammen med dette arkivs ejere om at bevare dets fanindhold på AO3. Men det er ikke alt! Projektet hjælper også med at bevare fysiske artefakter af fankultur såsom fanmagasiner, håndværker og flyers gennem et samarbejde med University of Iowa. Derudover har Åbne Døre arbejdet med at redde fanindhold fra Geocities sider, der ville være tabt for evigt, når en af disse lukker ned! Vi takker jer for de donationer, der hjælper os med at bevare denne unikke historie.

Nogle tal: Åbne Døre projektet har importeret et samlet antal af 40 arkiver ind til videre, herudover er endnu 20 undervejs lige nu. De bliver til over 87.000 importerede fanværker med yderligere 21.000 på vej! Hvis du gerne vil vide mere, så gå ind på projektets årsoversigt for 2016 og 2017.

Det er takket være jer, at vi er i stand til at betale for ting, såsom de servere, der hoster de udsatte fanværker, som Åbne Døre arbejder så hårdt for at redde. Du kan også se vores seneste budget for mere information om, hvordan jeres donationer bliver brugt, og hvad vi håber på at opnå med dem i den nærmeste fremtid.

Åbne Døre er kun ét af mange projekter, som I kan støtte med en donation. Alt arbejde på OTW beror alene på jeres støtte! Donér i dag!

OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og drevet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.