OTW Guest Post

OTW Gæsteindlæg: Henry Jenkins

Fra tid til anden vil OTW (Organisationen for Transformative Værker) hoste gæsteindlæg på vores OTW Nyhedskonto. Disse gæster vil bidrage med et outsider perspektiv på OTW eller aspekter af fandom, hvor vores projekter måske har en tilstedeværelse. Disse indlæg er udtryk for forfatterens egne personlige holdninger og reflekterer ikke nødvendigvis OTW holdninger eller OTW politik. Vi er meget modtagelige for forslag fra fans om fremtidige gæsteindlæg, som kan foreslås som en kommentar her eller ved at kontakte os direkte.

Henry Jenkins er en af de bedst kendte akademikere inden for medieteori, som studerer fandom. Hans bog fra 1992 Textual Poachers: Television Fans and Participatory Culture er blevet læst verden over, og den betragtes som en af de fundamentale bøger inden for feltet fanstudier. Da vi spurgte, om han ville være månedens gæsteindlæg for vores 10-årsjubilæum, svarede han “Det er en ære at blive spurgt”. Henry taler med os om fans, studerende og fandom.

Textual Poachers læses fortsat i vid udstrækning af studerende og de, der er nysgerrige omkring fans og fandom, men du har skrevet flere bøger siden og mange flere artikler. Hvad, synes du, har ændret sig mest omkring fandom fra dine tidligere dage, både som forsker og deltager?

Med hensyn til fandom har indflydelsen af digitale medier været afgørende: udvidelse af fandoms omfang, herunder større forbindelse mellem fans over hele verden; øget hastighed med fanrespons i form af at være i stand til at reagere i realtid til vores yndlingsprogrammer; skabe et rum, hvor fanværker er langt mere synlige for kulturen som helhed (med både positive og negative konsekvenser); tillader folk at finde deres vej til fandom i en langt yngre alder; og forøger indflydelse af fanaktivister, der søger at få deres stemme hørt i modsvar til aflyste programmer. (Man skal ikke kigge længere end det dramatisk omslag for Timeless sidste forår).

Med hensyn til det akademiske studie af fandom har vi set tilblivelsen af et helt forskningsunderfelt, som har sine egne konferencer og professionelle organisationer, sine egne tidsskrifter (deriblandt Transformative Works and Cultures), sine egne forlag, sine egne kurser, osv. I det næste års tid vil der være mindst fire større akademiske antologier optaget af kortlægning af fandomstudiet, hvilket afspejler fremkomsten af en ny generation af forskere og repræsenterer innovationer på mange fronter, men særligt med henblik på, at fandomstudier endelig tager fat på raceproblemer.

(mere…)