OTW’s strategiske plan for 2017-2020

Komitéen for Strategisk Planlægning og OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) bestyrelse vil gerne annoncere, at de har gennemført deres tilretning af OTW’s strategiske plan. I januar 2016 valgte den nye bestyrelse at gennemgå planen, så den var opdateret med organisationens topprioriteter og ressourcer. Dermed er planen blevet effektiviseret, så den passer bedre med organisationens nuværende behov.

Strategisk Planlægning vil gerne takke OTW’s stab, frivillige, donorer, støtter, brugere og det øvrige fællesskab for deres tålmodighed og engagement. Støtten fra vores fællesskab gør det fortsat muligt for denne organisation at opnå dets mål og tjene fans og fandom.

Udførelsen af denne plan begynder januar 2017. Vi inviterer offentligheden til at gennemlæse tekstversionen af planen nedenunder eller se den Strategiske plans visuelle tidslinje (på engelsk) for at lære mere om OTW og dets fremtidige projekter.

Temaer

Hvert mål i planen passer ind i et større og overordnet mål. Temaerne for disse overordnede mål er indikeret i slutningen af hver målbeskrivelse.
Stærkere Infrastruktur – OTW har brug for bedre teknologi, værktøjer, processer, procedurer og dokumentation. (Infrastruktur)

En stærkere og mere effektiv bestyrelse – En stærk, demokratisk og effektiv bestyrelse vil påvirke hele organisationen positivt. (Bestyrelse)

Forøget engagement, bevarelse og udvikling hos frivillige – OTW skal opbygge kompetencer og erfaring ved at skabe et stærkere fællesskab i OTW. (Udvikling)

Udvide fundraising og den finansielle kapacitet – OTW har brug for finansielle midler for at kunne fungere og vokse. Derfor må organisationen udvide sin fundraising-kapacitet. (Fundraising/regnskab)

Vokse og støtte allerede eksisterende projekter – Hver komité er nødt til klart at forstå deres specifikke rolle i at opnå OTW’s mål. (Projekter)

6-måneders mål

Dokumentere OTW’s formand-/ledelsesstillinger og forventninger: Formændene og lederne for de forskellige komitéer og arbejdsgrupper samarbejder med bestyrelsen om at opsætte et dokument, som beskriver organisationens forventninger til deres formænd og ledere. (Infrastruktur)

Dokumentation for ansvarsområder og roller: Bestyrelsen opsætter, godkender og udgiver interne dokumenter, der præciserer, hvordan bestyrelsen reelt fungerer i modsætning til, hvordan den ideelt burde fungere. (Bestyrelse)

Indledende meddelelser om ansvarsområder: Komitéer/arbejdsgrupper laver en oversigt, der beskriver ansvarsområderne i OTW, heriblandt potentielle mellemrum eller sammenfald mellem dem og andre grupper. (Infrastruktur)

Forbedret kommunikation mellem bestyrelsen og komitéerne:

Bestyrelsen implementerer fleksible, klare og strukturelt støttede systemer til at kommunikere med komitéerne og arbejdsgrupperne. (Bestyrelse)

9-måneders mål

Dokumentere beskrivelser af gruppe-specifikke formands-/lederstillinger: Ved at bruge OTW’s dokument, der beskriver rollerne og forventningerne til formænd og ledere, opsætter alle komitéer og arbejdsgrupper deres eget dokument, der beskriver og uddyber krav til deres specifikke lederskabsmodel. (Infrastruktur)

12-måneders mål

Rekrutteringsplan: Komitéer/arbejdsgrupper dokumenterer deres rekrutteringsbehov, træningsplan, tidslinie etc. for deres nye stab (og frivillige, hvis dette er nødvendigt). (Udvikling)

Interne wiki-sider til daglige og essentielle procedurer: Komitéer/arbejdsgrupper skaber og publicerer interne wiki-sider, som dokumenterer deres faste processer og procedurer. (Infrastruktur)

Komitéer/arbejdsgrupper og OTW-budgetter: Økonomi har færdiggjort en opdatering i det nuværende OTW-budget og lavet et budget for OTW i det kommende år. (Fundraising/regnskab)

Koalitionsretningslinier: Juridiske Rådgivning har lagt en guide på den interne wiki om OTW’s nuværende koalitioner med andre organisationer, samt procedurer, hvor de har organiseret dannelsen af nye koalitioner og kollektive projekter. (Projekter)

18-måneders mål

Basistræning af formænd/ledelse: Procedurer for basistræning er blevet udviklet og implementeret for at give grundlæggende færdigheder, som alle komitéernes formænd og ledere af arbejdsgrupperne behøver for at være effektive i deres positioner. (Udvikling)

24-måneders mål

Køreplaner for komitéer/arbejdsgrupper: Alle komitéer/arbejdsgrupper har udformet en køreplan, der beskriver deres prioriteter og fastsætter deres fremtidige mål, heriblandt potentielle nye projekter, som de måske har et ønske om at påtage sig. (Infrastruktur)

Research af ledelsesmuligheder: OTW’s bestyrelse har gennemgået research inden for drift og ledelse af nonprofit organisationer. Derudover har de også vurderet, hvilke behov der var for justering af OTW’s ledelsesstruktur. (Bestyrelse)

Uddybe og etablere procedurer, der håndterer personalekonflikter: Procedurer, der håndterer personalekonflikter, er blevet udarbejdet og godkendt. (Udvikling)

Fastsætte retningslinier for reserver: OTW har fastsat retningslinier for deres reserver. (Fundraising/regnskab)

Fastsætte retningslinier for de årlige fundraising-mål: OTW had fastsat retningslinier for beløbet ved de årlige fundraising-mål. (Fundraising/regnskab)

Mål og/eller resultater for hvert projekt: Hvert OTW-projekt har en plan, der tilkendegiver deres målsætninger for de næste 3 år. (Projekter)

30-måneders mål

En fastsat træningsplan for bestyrelsen: En træningsproces er tilgængelig, som kan benyttes af alle nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. (Bestyrelse)

Færdiggøre træningsplan for formænd/ledelse: OTW har færdiggjort en træningsplan for formænd/ledelse, som omhandler OTW-specifikke færdigheder, såvel som mere generelle færdigheder inden for lederskab og management, heriblandt ledermøder, uddelegering af opgaver, organisering af personaletræning, optagelse af nye frivillige etc. (Udvikling)

36-Måneders mål

Organisationshåndbog: Der er en håndbog (sandsynligvis placeret på den interne wiki), som hver medarbejder og frivillig kan få, hvor de grundlæggende informationer om OTW er beskrevet. Dette er informationer som eksempelvis baggrunden for hver komité/arbejdsgruppe og grundlæggende vejledninger til organisationens værktøjer. (Infrastruktur)

Bestyrelsens successionsplan: Bestyrelsen har en successionsplan, der sikrer, at de nuværende bestyrelsesmedlemmer føler, at deres viden og ansvar bliver bevaret, og at nye bestyrelsesmedlemmer føler sig støttet og informeret i deres træning og overgangsfase. (Bestyrelse)

Plan for ny driftsmodel: OTW har udviklet en plan til at justere organisationens ledelsesstruktur. (Bestyrelse)

Undersøgelse af mulighederne for et årligt/kvartårligt møde, der omfatter hele organisationen: OTW har undersøgt muligheden for at holde møder, der omfatter hele organisationen. (Udvikling)

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.